Om foreningen
DI Aalborg er en af DI’s 18 regionalforeninger. Foreningen dækker Mariagerfjord-, Rebild-, Jammerbugt-, Vesthimmerlands- og Aalborg Kommune. DI Aalborg har 1201 medlemmer fordelt i hele området inden for mange forskellige brancher – blandt andet fremstilling, byggeri, service, transport, energi, handel og rådgivning.
Vi lytter til vores medlemmer
Vi varetager de lokale virksomheders interesser, når vi taler med borgmestre og embedsfolk om udviklingen i kommunen og området som helhed. Et af de stærkeste fundamenter for dette arbejde er vores årlige undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed, som giver værdifulde input til arbejdet med at sikre gode vilkår for medlemmerne af Dansk Industri.
Vi lytter også løbende til, hvad der fylder hos vores medlemmer i regionalforeningen, så vi kan være skarpe på de udfordringer, I møder i hverdagen. Så hvis du og din virksomhed har en konkret lokal udfordring eller en god idé til at skabe lokal udvikling, er du altid velkommen til at kontakte os.
DI Aalborgs mærkesager
Bestyrelsen for DI Aalborg har udpeget tre overordnede mærkesager, og det er inden for de spor, vi adresserer regionale udfordringer og potentialer. Det gør vi i tæt samarbejde med vores lokale medlemmer, regionale samarbejdspartnere samt politiske beslutningstagere i kommunerne og på Christiansborg.