DI Roskilde/Køge Bugt

Regionalforening for DI’s medlemsvirksomheder på Roskilde/Køge Bugt

Om foreningen

DI Roskilde/Køge Bugt er en af DI’s 18 regionalforeninger. Foreningen dækker Køge, Roskilde, Greve, Lejre og Solrød kommuner.

DI Roskilde/Køge Bugt har mere end 900 medlemmer fordelt i hele området inden for mange forskellige brancher – blandt andet fremstilling, byggeri, service, transport, energi, handel og rådgivning.

Vi lytter til vores medlemmer 

Vi varetager de lokale virksomheders interesser, når vi taler med borgmestre og embedsfolk om udviklingen i kommunen og området som helhed.

Et af de stærkeste fundamenter for dette arbejde er vores årlige undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed, som giver værdifulde input til arbejdet med at sikre gode vilkår for medlemmerne af Dansk Industri.

Vi lytter også løbende til, hvad der fylder hos vores medlemmer i regionalforeningen, så vi kan være skarpe på de udfordringer, I møder i hverdagen.

Så hvis du og din virksomhed har en konkret lokal udfordring eller en god idé til at skabe lokal udvikling, er du altid velkommen til at kontakte os.

DI Roskilde/Køge Bugts mærkesager

I DI Roskilde/Køge Bugt arbejder vi for at skabe de bedste forhold og den optimale service for virksomhederne. Det sker igennem en tæt dialog og et tillidsfuldt samarbejde med kommunerne, hvor vi deler succeserne og gør noget ved udfordringerne.

Virksomhederne melder om mangel på arbejdskraft og behov for flere kvalificerede medarbejdere. Det gælder ikke mindst faglært arbejdskraft, og samtidig er de unges søgning til erhvervsuddannelserne stagneret. Derfor er der behov for et tættere samarbejde mellem virksomheder og skoler med fokus på bl.a. at styrke folkeskolernes kendskab til faglærte uddannelser og job.

Der er behov for at bringe alle talenter i spil, både i virksomhederne og i samfundet generelt. Derfor har DI Roskilde/Køge Bugt som mål at synliggøre betydningen og vigtigheden af diversitet i bredeste forstand på både arbejdspladser og uddannelser i området.

 

  1. Dialog og kommunal indflydelse

    DI Roskilde/Køge Bugt arbejder for at:

    • Genvinde indflydelse på erhvervspolitiske dagsordener i kommunerne via en konstruktiv dialog med politikere og embedsfolk.
    • Presse på for at få sagsbehandlingstiderne på byggesager bragt ned.
    • Styrke repræsentationen i relevante kommunale udvalg, råd og nævn med henblik på at påvirke politiske beslutninger.
  2. Tættere skole-virksomhedssamarbejde

    DI Roskilde/Køge Bugt arbejder for at:

    • Styrke folkeskolernes kendskab til faglærte uddannelser og job via et øget samarbejde mellem virksomheder og skoler.
    • Øge forældrenes opmærksomhed på erhvervsuddannelser og jobmuligheder som faglært.
    • Indgå og udvikle partnerskabsaftaler i alle fem kommuner – herunder særlig indsats i Køge og Roskilde.
  3. Diversitet – alle talenter i spil

    DI Roskilde/Køge Bugt arbejder for at:

    • Synliggøre betydningen af diversitet i bred forstand på arbejdspladser og uddannelser i området.
    • Tidoble antallet af DI-medlemsvirksomheder i området, der tilslutter sig DI’s Diversitetsløfte inden udgangen af 2024.
    • Iværksætte en særlig indsats for at få flere kvinder til at søge uddannelser og job i byggeri, industri m.v.

Arrangementer fra DI Roskilde/Køge Bugt

Vi holder løbende arrangementer i DI Roskilde/Køge Bugt. Det er generalforsamling, medlemsmøder og arrangementer med samarbejdspartnere. Følg med her på siden eller LinkedIn.

Pernille Dalgaard-Duus

Pernille Dalgaard-Duus

Chefkonsulent

Sara Rud

Sara Rud

Konsulent