DI's Lærlingepris
DI's 18 regionalforeninger hædrer hvert år en lærling fra deres område, som har udmærket sig i særlig grad. Alle DI's medlemsvirksomheder kan indstille en lærling.
Indstil kandidat
Du kan hente indstillingsskemaet for lærlingeprisen 2021 her.
Skemaet sendes til regsek@di.dk.
Hvad er DI’s Lærlingepris?
På tværs af hele landet findes lærlinge og elever, der har udmærket sig fagligt eller socialt hos den virksomhed, hvor de er i praktik. Det kan være lærlinge og elever, der tager et ekstra ansvar, når der er tryk på i dagligdagen, eller som bidrager til at skabe et godt socialt sammenhold på virksomheden. Med LærlingePrisen kan virksomheden give en god medarbejder et ekstra skulderklap.
Prisen uddeles årligt på enten regionalforeningens erhvervstræf eller på virksomheden. Alle DI-medlemsvirksomheder kan indstille en lærling eller elev fra deres virksomhed.
DI Randers-Norddjurs og DI Østjylland overrækker ikke en LærlingePris, men hædrer lokale lærlinge via Dansk Industri og Håndværks Medaljefond i Østjylland. Se eventuelt mere her.
Danmark vil mangle tusindvis af faglærte inden for de kommende år – med mindre den nuværende udvikling vendes. Derfor er der brug for gode ambassadører i form af unge og voksne, som har gennemført erhvervsuddannelse med et godt resultat, og som kan inspirere andre til at tage en erhvervsuddannelse. Med lærlingeprisen ønsker DI at fremhæve rollemodeller rundt om i landet.
Vinderen modtager et diplom og et ur fra DI. Vi forventer også omtale af såvel prismodtageren som virksomheden i den regionale presse.

Hvem kan indstille?
Alle DI's medlemsvirksomheder er velkomne til at indstille en lærling til prisen.
Hvad er kriterierne?
Alle elever og lærlinge, der har færdiggjort - eller næsten færdiggjort - en erhvervsuddannelse i efteråret 2020/foråret 2021 på en DI-medlemsvirksomhed, kan komme i betragtning. Indstillingen kan f.eks. være begrundet i, at eleven eller lærlingen:
- Er flittig, hjælpsom, energisk, opfindsom, "en god kammerat"
- Har ydet en særlig faglig indsats
- Har ydet en særlig social indsats
Gode karakterer er en fordel, men ikke et krav.
Hvordan udvælges vinderen?
Bestyrelsen for DI’s regionalforening udvælger en vinder blandt kandidaterne.
Hvornår er fristen for indstilling?
DI Bornholm: Åben for indstilling
DI Fyn: Lukket for indstilling
DI Horsens: Lukket for indstilling
DI Hovedstaden: Lukket for indstilling
DI Lolland-Falster: Åben for indstilling
DI Midt Vest: Lukket for indstilling
DI Randers-Norddjurs: Medaljefonden
DI Roskilde/Køge Bugt: Lukket for indstilling
DI Silkeborg-Viborg: Lukket for indstilling
DI Sydsjælland: Lukket for indstilling
DI Sydvestjylland: Åben for indstilling
DI Sønderjylland: Lukket for indstilling
DI Thy/Mors: Lukket for indstilling
DI Trekantområdet: Åben for indstilling
DI Vendsyssel: Åben for indstilling
DI Vestsjælland: Lukket for indstilling
DI Østjylland: Medaljefonden
DI Aalborg: Lukket for indstilling
Vindere af Lærlingepris 2020
Danske virksomheder har brug for dygtige hænder og hoveder, og dette års vindere har alle vist, at de er blandt de bedste. Tillykke til vinderne af DI’s Lærlingepris 2020!
Er næste års bedste lærling på din virksomhed?
De regionale vindere for 2020 er:
- DI Bornholm: Anika Westh Jensen, kontoruddannet, Beck Pack Systems A/S
- DI Fyn: Frederik Tubæk Rasmussen, mediegrafiker, Hedehus A/S
- DI Horsens: Sarah Dybvad Marinus Holm Nielsen, indkøbsassistent, Daka Denmark A/S
- DI Hovedstaden: Zeliha Yeser, laborant, Meggitt A/S, Forenede Service
- DI Hovedstaden: Aleksandra Barbara Urban, rengøringstekniker,
- DI Lolland-Falster: Simon Spang Nielsen, kleinsmed, Nordic Sugar Nykøbing
- DI Midt Vest: Tobias Rasmussen, rustfast klejnsmed, Blücher Metal A/S
- DI Roskilde/Køge Bugt: Jonas Nygaard Larsen, reservedelsekspedient, Semler Retail Køge A/S
- DI Silkeborg-Viborg: Jeppe Dall Brønd, industritekniker, Grundfos A/S
- DI Sønderjylland: Nicolaj Nordsted Sørensen, lager & terminaldisponent, Dansk Transport kompagni A/S (DTK)
- DI Thy/Mors: Kristian Dyhrberg Andersen, EUX Maskinsnedker, Frontego A/S
- DI Vestsjælland: Jens Balieu With, elektriker, H. Lundbeck A/S
- DI Aalborg: Mattias Pedersen, klejnsmed, Bladt Industries A/S
Mere info
Har du yderligere spørgsmål til prisen? Find din lokale regionalforening