Om DI Lolland-Falster
DI Lolland Falster er en af DI's 18 regionale foreninger. Foreningen dækker kommunerne Lolland og Guldborgsund Kommune.
Lolland-Falster har gode betingelser for at understøtte en bæredygtig udvikling bl.a. inden for energi- og industriproduktion. Det skal være med til at hente investeringer til området og sikre den fremtidige vækst og udvikling, men det kræver samtidig, at der investeres i infrastrukturen - både i forhold til transport, men også energi. Samtidig skal mulighederne og de fremtidige job- og bosætningsmuligheder åbnes for omverdenen, så vi kan få tilknyttet de rette kompetencer til arbejdsmarkedet på Lolland-Falster. Her skal Lolland-Falster dyrke de muligheder, som opstår med at blive knyttet tættere til Nordtyskland med den kommende Femern-forbindelse.