DI Byg Nyheder

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen fortsætter kontrol af internetforretninger

Trafk-, Bygge- og Boligstyrelsen har netop færdiggjort en mindre markedskontrol af byggevarer i kontakt med drikkevand hos internethandlere, som sælger til private kunder (B2C). Kontrollen viste, at der fortsat er udfordringer med korrekt mærkning og information om nævnte produkter. Af den årsag fortsætter Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kontrolindsatsen de næste måneder. Læs mere om, hvad det betyder for dig.

Hvad betyder det for distributører og producenter af byggevarer i kontakt med drikkevand?

Distributører af byggevarer i kontakt med drikkevand (produkter, der er omfattet af bekendtgørelse om salg og markedsføring af byggevarer i kontakt med drikkevand) skal være opmærksomme på at sikre, at der alene markedsføres produkter, som har den lovpligtige godkendelse, samt at den lovpligtige information tydeligt fremgår sammen med produktet på hjemmesiden eller på produktbilleder.

Produkterne kan have følgende godkendelser:

  • GDV (den danske godkendelse Godkendt til drikkevand)
  • DVGW (Tysk godkendelse)
  • ATA-godkendelse (Attest Toxicological aspects)/The Kiwa Water Mark

I Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens vejledning til bekendtgørelsen kan der findes mere information. 

Hvad skal du være opmærksom på som producent?

Selvom denne markedskontrol fortrinsvis er rettet mod distributører af byggevarer i kontakt med drikkevand til private forbrugere, skal du som producent alligevel være opmærksom. Overordnet er det vigtigt, at produkterne opfylder kravene nævnt i bekendtgørelsen. Derudover er det vigtigt, at information om godkendelser er tilgængelige for distributøren.

Såfremt I har spørgsmål til markedsovervågning eller kravene til markedsføring af byggevarer i kontakt med drikkevand, er I meget velkomne til at kontakte DI Byg. Se kontaktoplysninger nedenfor.  

Links til yderligere information: 

Læs hele bekendtgørelsen her.

Yderligere information om gennemførsel af markedskontrol findes her

 

Jakob Orbesen

Konsulent

  • Direkte +45 3377 3304
  • Mobil +45 2132 0321
  • E-mail jaor@di.dk
Relateret