DI Byg Nyheder

Behersket stemning i byggeriet

Danmarks Statistiks månedlige konjunkturbarometer viser en stabil, men fortsat behersket stemning i bygge- og anlægsbranchen. I marts 2019 ligger konjunkturindikatoren den på -2, mod -3 i både januar 2019 og februar 2019. I marts 2018 blev den målt til -1.

Byggebranchens forventninger til ordrebeholdning har være stabil det seneste årstid og er bedre end de foregående år. Mens der er udsigt til fortsat fremgang i byggeriet, ventes væksten i bygge- og anlægsbranchen dog at aftage gradvis i de kommende år. Det skyldes at boligbyggeri vil stige i mindre grad sammenlignet med de sidste par år.

Manglen på medarbejdere er fortsat et væsentligt problem for mange virksomheder og knap hver femte virksomhed vurderer i marts, at dette er en stor udfordring, som begrænser produktionen. Til sammenligning siger 14 procent af virksomhederne, at mangel på efterspørgsel er en produktionsbegrænsning mens blot 4 procent af virksomhederne oplever finansielle begrænsninger.

Med udsigt til behersket men fortsat fremgang i byggeriet, må det forventes, at manglen på medarbejdere inden for visse dele af byggeriet kun vil bliver endnu mere udbredt i de kommende år.

Foto:Danmarks Statistik
Relateret