27.03.19 DI Byg Nyheder

Materialeproducent løser problem med manglende arbejdskraft i branchen

Beskæftigesesminister, Troels Lund Poulsen, indviede 18. marts Phønix Tag Materialers nye og utraditionelle initiativ, som skal skaffe nye tagdækkere. Der er nemlig stor mangel på arbejdskraft i tagdækkerbranchen.

Initiativet hedder ”tagdækker-trainee” og har til formål at bygge bro mellem ledige og tagdækkere, der mangler arbejdskraft. Det seks uger lange forløb introducerer sine trainees til tagdækkerfaget og klæder dem på til en eventuel erhvervsuddannelse.

Mangel på arbejdskraft er et udbredt problem i byggebranchen. Så det er godt set af Phønix Tag Materialer, at der kan hentes potentiel arbejdskraft hos denne gruppe af mennesker, som ikke er helt klar til en erhvervsuddannelse, men har forudsætningerne for at blive det Lone Folmer Berthelsen, Erhvervsuddannelseschef
En håndsrækning til de ikke-boglige

Udover Phønix Tag Materialer er en lang række andre parter involveret i projektet. Disse tæller blandt andet private tagdækkervirksomheder, erhvervsskolen LearnMark og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). Sammen sætter de, med det nye tilgang, en tyk streg under begrebet ”Det Rummelige Arbejdsmarked”. Rekrutteringen foregår gennem jobcentre, der forsøger at få fat på de ledige, som er ”aktivitetsparate”, men ikke helt uddannelsesparate.

Forløbet kombinerer skolegang og praktik, så trainee-eleverne både får kendskab til det teoretiske og praktiske i tagdækkerfaget. Ifølge Phønix Tag Materialers salgs- og marketingdirektør, Kenneth Vraa, får de ledige udover en opkvalificering, også en stor mulighed for et efterfølgende job.

Der er inspiration at hente for andre brancher

Både beskæftigelsesministeren, Troels Lund Pouelsen, og branchedirektør i DI Byg, Elly Kjems Hove, håber, at andre brancher vil lade sig inspirere af projektet.

Det er et helt unikt og nytænkende bredt samarbejde, hvor parterne på tværs af offentlige og private organisationer er gået sammen til gavn for mange ledige og en hel branche. Det usædvanlige er dels det meget brede samarbejde, dels at en privat virksomhed tager ansvar for fødekæden til hele branchen og ikke bare én virksomhed Troels Lund Poulsen
Foto:Phønix Tag Materiale
Større fokus på tagdækkerfaget

Hos Phønix Tag Materialer håber de, at initiativet vil skabe større fokus på tagdækkerfaget, som ofte bliver overset på bekostning af de store håndværkerfag. ”Vi håber, at endnu flere tagdækkervirksomheder vil samarbejde med os, idet trainee-projektet er til gavn for hele branchen”, siger Salgs- og Marketingdirektør, Kenneth Vraa.

Projektet har i skrivende stund kørt i halvanden uge og har indtil videre haft et frafald på kun to trainees. Kenneth Vraa fortæller til DI Byg, at langt størstedelen af trainee-eleverne er meget motiverede og rigtig gerne vil være med. Han er sikker på, at deres tagdækkertrainee-forløb bliver en succes.

Relateret