01.10.20 DI Byg Nyheder

Skrotningsordningen

Skrotningsordningen er trådt i kraft den 1. oktober 2020 og har til formål at udskifte olie- eller naturgasfyr med en grøn varmekilde.

Virksomheder kan søge om tilskud via Skrotningsordningen til at tilbyde varmepumper på abonnement, som kan hjælpe boligejere med at skifte fra fossil opvarmning til grønnere alternativer.

Ordningen betyder, at energitjenesteleverandøren påtager sig ansvaret for at udskifte olie- eller gasfyret med en varmepumpe, inklusiv skrotning af det gamle fyr, installation, drift og vedligeholdelse af varmepumpen.

Kunden betaler typisk et engangsbeløb for tilmelding og herefter for varmeforbruget samt et månedligt abonnement. Her-og-nu-investeringen for at få varmepumpe på abonnement er langt mindre, end hvis man selv investerer i en varmepumpe. Leverandøren får tilskud fra staten på op til 25.000 kr. pr. konvertering fra olie- eller gasfyr, som skal bruges til at gøre det billigere for boligejeren.

Det er muligt at ansøge om tilsagn fra den 1. oktober 2020 og du finder link til ansøgningsportalen her. På denne side kan du også læse mere om Skrotningsordningen.

For yderligere information, kan der rettes henvendelse til: skrotningsordning@ens.dk.

Relateret