30.03.20 DI Byg Nyheder

Genbrugspladser åbner igen

Sundhedsmyndighederne vurderer nu, at kommunerne kan åbne genbrugspladserne for private, hvis en række sikkerhedsforanstaltninger følges. KL anbefaler kommunerne at åbne pladserne fra tirsdag den 31. marts.

Siden regeringen den 11. marts meldte ud, at store dele af den offentlige sektor skulle lukkes ned for at begrænse smittespredning af coronavirus, har de kommunale genbrugspladser været lukket for private.

KL har gennem længere tid været i dialog med myndighederne om situationen, da der flere steder er opstået udfordringer med affald, der ophobes og smides i bl.a. naturen.

Det har været afgørende for KL at få en vurdering af, at en genåbning kunne være sundhedsmæssig forsvarlig. Den vurdering er nu kommet fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Styrelsen vurderer, at det vil være sundhedsmæssigt forsvarligt at genåbne genbrugspladser for private, hvis det sikres, at de borgere, der kommer på genbrugspladsen, holder afstand til hinanden og til personalet, så der ikke opstår situationer, hvor borgerne kommer i tæt kontakt.

Læs den fulde artikel fra KL her

Relateret