29.05.20 DI Byg Nyheder

Historisk højt anlægsniveau for kommuner

En ny kommunal aftale medfører et historisk højt anlægsniveau, der giver kommunerne mulighed for at bygge og renovere for 21,6 milliarder kroner næste år.

Regeringen har indgået en aftale med Kommunernes Landsforening om økonomien for næste år. Aftalen skal være med til at skabe sikkerhed for, at kommunerne kan levere velfærd til borgerne, på trods af den usikkerhed, som coronakrisen har medført.

Aftalen indeholder blandt andet tiltag omkring øget byggeri i fremtiden, hvor den giver kommunerne mulighed for at bygge og renovere for 21,6 milliarder kroner til næste år. Det er historisk set et højt anlægsniveau.

Den samlede serviceramme bliver 267,2 milliarder kroner.

Derudover er parterne enige om, at kommunerne får tilført ekstra 2,6 milliarder kroner, som følge af corona-krisen. Det skal blandt andet støtte kommunerne til at betale den regning, som ekstra rengøring og køb af værnemidler har medført. Det er en regning, som staten tager på sig. 

Kommunerne har for eksempel haft øgede udgifter til indkøb af værnemidler, ekstra rengøring og flere personaleudgifter.

Relateret