Den 1. september 2021 er DI Byg og DI Dansk Byggeri blevet lagt sammen til branchefællesskabet DI Byggeri. Det betyder, at vi er gået i gang med at bygge om på hjemmesiden. Indtil vi er færdige, kan du opleve, at visse dele af hjemmesiden ikke ser helt rigtige ud. Oplever du problemer eller har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.

18.02.21 DI Byg Nyheder

Webinarer om bæredygtig finansiering og EU-taksonomi

EU-Kommissionen afholder en række webinarer fra den 24. – 26. februar, som giver dig mulighed for at udforske og diskutere emner relateret til bæredygtig finansiering og arbejdet med en fælles EU-taksonomi.

Det er fem webinarer, der bliver afholdt som en mulighed for at udvikle og diskutere nøglekoncepterne og fremtidsmulighederne for bæredygtig finansiering og EU-taksonomi. Her vil du få en status på, hvordan det går med bæredygtig finansiering og EU-taksonomien, samt få indblik i platformens arbejdsproces og fremtid.

Det vil blive afholdt som fem separate livestreams, som hver udforsker forskellige aspekter af bæredygtig finansiering og EU-taksonomien. De finder sted fra den 24. til d. 26. februar, og det er gratis at deltage. Tilmeld dig her

Webinar om aktivering af overgangsfinansiering
Den 24. februar kl. 10.00-12.00

Det første webinar vil fokusere på den rolle, som EU-taksonomien kan spille i forhold til at stimulere og mobilisere finansieringen til bæredygtig økonomi i fremtiden.  

Webinar om udvikling af potentielle taksonomier ud over grønne aktiviteter
Den 24. februar kl. 13.30-15.00

Dette webinar vil diskutere hvilke muligheder, der er for at udvide rammen for EU’s taksonomi ud over grønne aktiviteter.

Webinar om data og virksomhedsrapportering
Den 24. februar kl. 15.30-17.30

Det tredje webinar præsenterer nogle af de største udfordringer og mulige løsninger, der er med hensyn til taksonomi tilknyttet blandt andet data og virksomhedsrapportering.

Webinar om processen med at udvikle taksonomikriterier for de resterende fire miljømål
Den 26. februar kl. 10.00-11:30

Dette webinar giver indblik i arbejdsprocessen ved udviklingen af ​​EU-taksonomikriterier for de resterende fire miljømål (vand, cirkulær økonomi, forurening og biodiversitet).

Webinar om social taksonomi - hvordan kan det se ud?
Den 26. februar kl. 14.00-16.00

Det femte webinar vil se på den potentielle udvikling af en fælles social taksonomi, og vil dertil give et indblik i en mulig struktur for en sådan taksonomi.

Læs mere om alle fem webinarer, og tilmeld dig her.

Relateret indhold