Arbejdsmarkedsbarometret
Er byggeriet overophedet? Og hvordan står det til med flaskehalsene på arbejdsmarkedet?
Er dansk økonomi og arbejdsmarkedet ved at overophede? Det ville i hvert fald være ren ”Komiske Ali” at påstå, at byggeriet ikke har store udfordringer med rekruttering af kompetente medarbejdere. På den anden side skal man heller ikke råbe ”Ulven kommer” i tide og utide.
For at få nuancerne med i debatten om mangel på arbejdskraft, har DI Byggeri lavet sit eget overophedningsbarometer, der hver måned tager pulsen på arbejdsmarkedet. Både for bygge- og anlægsbranchen og for det samlede private arbejdsmarked.
I øjeblikket befinder byggeriet sig højt oppe i det gule felt. DI Byggeris arbejdsmarkedsbarometer samler tre forskellige nøgletal, der hver især fortæller noget om travlheden på arbejdsmarkedet, til en samlet overophedningsindikator:
- Virksomhedernes mangel på arbejdskraft fra Danmarks Statistik
- Virksomhedernes faktisk forgæves rekrutteringer fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)
- Reallønsudviklingen baseret på DA´s lønstatistik
Sådan har vi gjort - læs vores metodenotatet her.