Energimærke
DI arbejder målrettet for, at energimærket bliver et praktisk og effektivt værktøj, der fremmer energibesparelser og grønne investeringer i byggeriet.
Energimærket er en ordning, der skal hjælpe forbrugere og investorer med at vurdere energieffektiviteten af bygninger.
Energimærket angiver, hvor meget energi bygningen bruger, hvilket kan hjælpe forbrugeren med at træffe informerede valg, der både kan spare penge på energiregningen og reducere miljøbelastningen.
Energimærkerne er typisk inddelt i kategorier fra A til G, hvor bygninger i klasse A er mest energieffektive.
Fordeling af energimærker i Danmark
Ser man på fordelingen af energimærker i Danmark, er energiklasse C den mest udbredte, efterfulgt af klasse D. Derudover findes der også en vis andel bygninger i klasse B samt de nyere og mere energieffektive kategorier A2020, A2015 og A2010. De laveste klasser, E, F og G, udgør en mindre del af den samlede fordeling.
Offentlige bygninger
De kommende år skal 3 pct. af den offentlige bygningsmasse energirenoveres årligt. Det sker som led i EU’s Energieffektivitetsdirektiv (EED), der skønnes at kræve energirenovering af cirka 842.000 kvm offentlige bygninger om året.
Hvis dette krav lige præcis opfyldes, vurderes det at have budgetmæssige konsekvenser omkring 2,4 mia. kr. årligt. Målet med renoveringerne er, at bygningerne generelt skal løftes til energimærke B frem mod 2030.
I dag har omkring en tredjedel af alle kommunale bygninger ikke noget energimærke, selvom det er lovpligtigt. Blandt de bygninger, der har energimærke, ligger kun cirka en tredjedel i de bedste energiklasser.
Fremover vil kommuner, regioner og staten blive underlagt tre centrale krav, der samlet set betyder, at der skal afsættes flere ressourcer til energirenovering. To af disse krav er en del af energieffektiviseringsdirektivet EED: For det første skal det samlede energiforbrug i den offentlige sektor reduceres med 1,9 pct. årligt i forhold til niveauet i 2021. For det andet skal 3 pct. af bygningsmassen energirenoveres årligt, så bygningerne opnår energiklasse B.
Derudover har EU vedtaget et nyt Bygningsdirektiv, som stiller særlige krav til de mindst energieffektive bygninger. Konkret betyder det, at de 16 pct. dårligst præsterende bygninger skal energirenoveres inden 2030.
DI mener
Dansk Industri ser energimærkningen som et centralt redskab til at nå en energieffektiv og CO₂-neutral bygningsmasse inden 2050. Mærkningen skaber overblik over energiforbrug og motiverer til energirenovering.
DI lægger særlig vægt på udviklingen af et digitalt og dynamisk energimærke, der kan opdateres automatisk eller forsimplet ved gennemførte forbedringer – uden krav om en helt ny mærkning.
Beregningsmetoderne skal moderniseres og afspejle brug af vedvarende energi, lagring og automatisering samt tage højde for indeklima. DI foreslår desuden at følge direktivets mulighed for at indføre en frivillig energiklasse A+.
Endelig ønsker DI, at renoveringspasset bør integreres i bygningsreguleringen og gøres obligatorisk for offentlige bygninger for at understøtte grønne investeringer og langsigtet planlægning.
Læs mere
Find mere information inkl. korte videoer om energimærket herunder.
Anbefalinger fra DI
Et energimærke der tager højde for EU’s taksonomi
Når man ser på især kapital- og pensionsfondes investeringer i bygninger er det væsentligt, at der er en sammenlignelighed for nye bygninger på tværs af EU. Dette skal sikre at Danmark kan tiltrække kapital til udviklingen af bygningsmassen.
Anbefalinger
For nybyggeri anbefaler DI at der etableres en overensstemmelse mellem EU’s taksonomi og kravene til nybyggeri i Bygningsreglementet.
Derudover anbefaler DI at energimærkerne indrettes således at de understøtter grøn og taksonomikompliant finansiering til renoveringer.
Ændret beregningskerne
Regeringen skal som følge af revideringen af energimærkningen og de opdaterede kriterier i direktivet, sikre at en opdatering af beregningskernen indeholder følgende faktorer for nybyggeri:
- Kapaciteten for installeret vedvarende energi
- Lokal energilagring
- Varmegenvinding
- Komfortkøling
- Bygningsautomatik & kontrolsystemer, herunder analyser af ventilationssystem og hydronisk afbalancering samt
- Elektriske og termiske lagringssystemer
Anbefalinger
DI opfordrer til, som følge af de øgede krav og teknologisk udvikling, at afsætte midler til opdatering og fornyelse af beregningskernen således at beregningerne bliver mere retvisende i forhold til det faktiske forbrug i bygningerne, som også bør fremgå af energimærket
Udover ovenstående anbefaler DI, at korrekt og løbende indregulering og vedligehold af bygningens tekniske installationer og klimaskærm bør krediteres positivt. Potentialerne for energibesparelser ved investeringer i henholdsvis klimaskærm og tekniske installationer skal i beregningskærnen vurderes på lige fod.
Dette medfører også, at tekniske installationer, der indgår i varmesystemet, skal vurderes som et hele og ikke kun selvstændige energiforbrugende enheder.
Derudover skal potentialerne for energibesparelser både tage udgangspunkt i det faktiske og beregnede forbrug således at bygningsejeren får bedre data for sine beslutninger.
Relation mellem energimærkning og indeklima
Direktivets krav om vurdering af indeklima som del af bygningers performances skal omsættes til god praksis. Dette indebærer en vurdering af bygningens, klimaskærmens og de tekniske installationers mulighed for at understøtte en god og sund bygning med et godt og sundt indeklima.
Anbefalinger
DI anbefaler, at regeringen implementerer kravet om gennemgang af indeklima deles op i to. En simpel tjekliste målrettet enfamiliehuse, hvor anvendelsen er aktuel i forbindelse med salg og udleje. For store og mere komplicerede bygninger på over 70 kw anbefaler DI, at der med udgangspunkt i standarden EN 16798 udvikles andre metoder til vurdering af indeklimaet.
For at imødekomme direktivets krav til stillingtagen til indeklima anbefaler DI, at der inkluderes en sektion i energimærkningen, hvor der tages stilling til om der er udført en analyse af indeklimaet, samt, om der ud fra en tjekliste vurderes at bygningens potentiale for indeklima er dels dokumenteret, udnyttet og tilstrækkeligt vedligeholdt.
En ambitiøs energiskala der introducerer A+
Medlemsstaterne kan definere en energiklasse A+, som svarer til bygninger med en maksimumstærskel for energiefterspørgsel, som er mindst 20 % lavere end maksimumstærsklen for nulemissionsbygninger, og som årligt producerer mere vedvarende energi på stedet end dens samlede årlige primærenergiefterspørgsel.
Anbefalinger
DI anbefaler, at regeringen i forbindelse med re-skaleringen af energimærkeskalaen indfører energimærke A+ som en frivillig klasse.
Opdaterbart og dynamisk energimærke
Regeringen skal som følge af artikel 19 udarbejde en digital energimærkning, der i energimærkningens gyldighedsperiode let kan opdateres og ajourføres uden at der skal gennemføres en ny energimærkning
Anbefalinger
DI anbefaler, at dette særligt sker med henblik på at sikre automatisk eller forsimplet ajourføring, når forbedringsforslag angivet i energimærkningen eller renoveringspas udføres. Dette skal sikre at mærkningen bliver brugt og fulgt af bygningsejer.
DI opfordrer regeringen til at afsøge mulighederne for at integrere informationer fra energimærkningens database med BBR, så der fremkommer et samlet register for bygningernes stand. Dette vil også muliggøre en tættere monitorering af bygningernes stand.
DI anbefaler, at regeringen i udviklingen af et nyt digitalt energimærke sikrer, at informationer om de anvendte byggematerialer kan sammenkøres med energimærkedata. Dette kan eksempelvis gøres ved at sikre kompatibilitet mellem energimærkningen og det digitale produktpas (CPR-DPP system). Dette skal også sikre at energidata, renoveringer etc. kan opsamles centralt og gøres tilgængeligt for forsyningsselskaber og energirådgivere. Data om bygningstilstanden har stor betydning for investeringer i såvel energisystemet som for investeringer hos slutbrugeren.
