EPD’er er central data i klimaberegningen

Data om materialers klimapåvirkning findes på flere niveauer, og det er helt centralt at dem, der beregner klimapåvirkningen, kan læse og anvende disse data korrekt. Miljødeklarationer eller EPD’er (Environmental Product Declarations) er de udtryk der oftest anvendes.

Krav om ydeevnedeklarationer af byggematerialer er reguleret af EU's byggevareforordning, og EU stiller ikke krav om, at der skal udarbejdes miljødeklarationer af produkter, og medlemsstaterne kan ikke stille selvstændige krav herom.

Producenter og importører har i flere år udarbejdet miljødeklarationer af deres produkter, og fortsat flere gør det, fordi det er en konkurrenceparameter.

Hvad er en EPD?

EPD’en er den mest udbredte form for miljødeklaration på byggevarer. En af grundene hertil er, at der findes den europæiske standard EN15804, som sikre at dataindsamling og informationer er ensartet.

I revisionen af byggevareforordningen, undersøges en række miljøparametre, som er kendt fra EPD’erne. Derfor kan miljøparametre som bl.a. CO₂, nedbrydning af ozonlag og eutrofiering ende med at blive obligatoriske.

En EPD er et tredjepartsverificeret registreret dokument, der indeholder data på miljøforhold for en række varer, herunder byggevarer. EPD’en udarbejdes af producenten eller den der først bringer produktet til det europæiske marked.

EPD’er på byggevarer kan bruges som input til at udføre beregninger af bygningers  klimapåvirkning. EPD’er på byggevarer skal følge den europæiske standard EN15804.

Der findes forskellige typer EPD’er

• Generiske EPD’er er data
• Branchespecifikke EPD’er
• Produktspecifikke EPD’er
• Projektspecifikke EPD’er
  
  

Branche, produkt og projektspecifikke EPD’er er som udgangspunkt gyldige i 5 år, hvorefter de skal gen-verificeres eller fornyes. Generisk EPD’er er gyldige i 10 år.

Mange EPD’er vil dog være relevante i kortere tid idet ændringer i produktet/udskiftning af delkomponenter el.lign. betyder, at produktets EPD skal revideres. For brugere af EPD’er er det derfor helt centralt, at kontrollere at der er overensstemmelse mellem EPD og produkt.

Udover at EPD’erne kan gælde for forskellige niveauer, vil der også være ”tidlige” EPD’er på markedet. Det er EPD’er som er udarbejdet efter en standard EN15978+A1, som udløb i juni 2023.

EPD’er udarbejdet efter den gamle standard skal som udgangspunkt ikke deklarerer ikke bortskaffelse, hvorimod C1-C4 deklareres i EPD’er udarbejdet efter den nye standard EN15804+A2.

Med de mange forskellige former for EPD’er er det overordentlig vigtigt, at den der gennemfører beregningen af bygningens klimapåvirkning sikre sig, at der anvendes sammenlignelig dokumentation af bygningen – se mere i vejledninger og bilag til kommentering.

I henhold til bygningsreglementet skal beregningen af klimapåvirkningen repræsenterer det faktisk byggede, derfor er det væsentligt, at der anvendes så retvisende data som muligt til beregning af klimapåvirkningen.

For DI byggeri er det væsentligt, at beregningen af bygningers klimapåvirkning bliver så korrekt som mulig. Kravene om dokumentation af bygningers klimapåvirkning skal føre til gode materialevalg og mere intelligent brug af dem.

Derudover er det afgørende, at præcise beregningerne sikrer høj kvalitet i byggeriet på baggrund af ændret adfærd. De bedste resultater opnås formodentlig med anvendelse af  produktspecifikke EPD’er, og disse findes i højere og højere grad på markedet.

Omvendt kan det af flere årsager være fornuftigt for brancher eller produktgrupper at begynde med branchespecifikke EPD’er.

Nedenstående tabel viser den usikkerhed, der er forbundet med anvendelse af de forskellige typer af EPDer, som har været brugt som grundlag for usikkerhedsfaktorer i DGNB’s 2020 manual:

DI Byggeri anbefaler

1. Læs EPD’erne grundigt
2. at det sikres, at de valgte EPD’er er sammenlignelige
3. Find altid nye og korrekte EPD’er, som passer til de produkter der er anvendt i byggeriet - med andre ord - pas på med genbrug af EPD’er