Sådan beregnes bygningers klimapåvirkning

Bygherren har ansvaret for, at klimaberegningen bliver udført. Afhængig af entrepriseformen vil  det være  bygherrerådgiver, den  projekterende rådgiver (ingeniør, arkitekt etc..) eller totalentreprenøren, der kommer til at beregne bygningens klimapåvirkning, men håndværkeren kan blive bedt om at levere data til beregningen.

Da beregningen skal dokumentere det færdigbyggede byggeri, bliver det håndværkerens opgave at levere dokumentation for materialer (mængder og typer) som indgår i byggeriet. I nogle tilfælde vil det også være håndværkerens opgave et levere miljødeklarationer (EPD’er) for de konkrete materialer.

Vil du vide mere om rammerne for klimakravet i bygningsreglementet, så hent  vores præsentation her.

I henhold til de krav, som træder i kraft 1. januar 2023 skal klimaberegningen omfatte produktion af byggematerialer (A1, A2 og A3), brug af bygningen (B4 og B6) samt behandlingen af bygningen ved endt levetid (C3 og C4). Kravet er 12 kg CO₂/m² for bygninger over 1.000 m2.

OBS: Fra 2025, når grænseværdien skærpes fra 12 kg CO₂/m² til 10,5 kg CO₂/m², skal byggeprocessen med A4 og A5 også indgå i beregningen.

En bygningers klimapåvirkning beregnes over en 50 årig periode. Den 50 årige periode kaldes derved en betragtningsperiode og må altså ikke forveksles med den faktiske levetid af bygningen. En betragtningsperiode på 50 år gælder i en lang række lande og er fastsat efter international standard.

Betragtningsperiodens længde giver anledning til en del diskussion, navnlig fordi materialer med en levetid længere end 50 år kan føle sig diskrimineret. Beregningen af 60 byggeriers klimapåvirkning foretaget af BUILD viser imidlertid, at der forekommer større spredning i resultaterne ved en 80 årig betragtningsperiode. Medianen ved en 50 årig betragtningsperiode var 9,5 og medianen ved en 80 årig periode var 8.

I BUILD’s rapport undersøges fordelingen af bygnings klimapåvirkning fra materialer og drift. Resultatet viser at, ved både en 50 årig og en 80 årig betragtningsperiode, er udledningen fra materialer 2 til 4 gange højere end udledningen fra driften.

Konklusionen er at en betragtningsperiode på f.eks. 80 år frem for 50 år kun påvirker balancen mellem materiers og driftens klimapåvirkning  minimalt.

En beregning af klimapåvirkningen skal afleveres for det færdige byggeri og skal være ”as-built”, og altså udtrykke det faktiske CO₂ aftryk fra den færdigbyggede bygning. ”as built” beregningen vil i langt de fleste tilfælde afvige fra det projekterede byggeri.

Det er der mange årsager til, men de to væsentligste er, at beregninger på det projekterede ofte vil være baseret på beregnede mængder og generiske produktværdier,  hvor det i praksis vil være entreprenøren eller håndværkeren, der vælger det konkrete produkt til bygningen.

De konkrete produkter kan ofte have et CO₂-aftryk, der afviger fra udgangspunktet.

Værktøjer

En beregning af klimapåvirkningen udføres i praksis ved brug af et LCA-program. Bolig- og Planstyrelsen henviser til programmet LCAbyg. LCAbyg er udviklet af BUILD og stilles gratis til rådighed, men der er andre programmer på vej fra markedet som Real-Time LCA, der vil tilbyde andre fordele. Derudover tilbyder tilbud og kalkulationssystemer, som EG SIGMA LCA-beregninger, og der findes software, der tilbyder LCA-beregninger i samspil med BIM.

DI Byggeri anbefaler

1. Sikre dig, at det fremgår i kontrakten, hvem der udfører klimaberegningen på byggeriet (det faktisk byggede) og dermed har ansvaret for at beregningen afleveres til tiden.
2. Sikre dig, at det fremgår af kontrakterne/aftalerne:

• Hvilken dokumentation skal der afleveres?
• Hvem der skal levere dokumentationen af hvad?
• Hvilket format data skal afleveres i?
• Hvornår skal dokumentationen afleveres?
• Til hvem skal dokumentationen afleveres?
• Husk at få en kvittering på, at du har afleveret dokumentation

    3  Øve dig i at læse informationer om de enkelte materialers CO₂-aftryk
         mhp. fremadrettet at kunne tage de bedste valg