Bliv medlem Min side
Velkommen tilbage
Ny hos DI?

DI Byggeris kommunale katalog

DI Byggeri lancerer nyt katalog med anbefalinger til, hvordan kommunerne kan skabe bedre rammer for lokal vækst, beskæftigelse og bæredygtig omstilling.

Stærke rammer for byggeriet skaber lokal vækst, jobs og grøn omstilling  

Kommunerne spiller en afgørende rolle – både som bygherre og myndighed – i at skabe tydelige og forudsigelige rammer for borgere og lokalt erhvervsliv. Gennem smidig sagsbehandling, velfungerende fysisk planlægning, effektive udbudsprocesser samt konkrete planer for grøn omstilling kan kommunalbestyrelserne omsætte politiske ambitioner til konkrete resultater lokalt. Med dette katalog præsenterer DI Byggeri vores konkrete anbefalinger til kommunerne, anbefalinger der alle er baseret på branchens egne lokale erfaringer og viden.  

  1. 1

    Effektiv og forudsigelig byggesagsbehandling

    Byggesagsbehandlingen har stor betydning for kommunens borgere og virksomheder, og en effektiv og forudsigelig byggesagsbehandling er en afgørende del af at være en erhvervsvenlig kommune. For virksomheder og bygherrer er det ikke blot vigtigt, at sagsbehandlingen foregår hurtigt. Det er mindst lige så vigtigt, at forløbet er forudsigeligt, så der kan planlægges effektivt hos borgere og virksomheder.

    Når sagsbehandlingen er effektiv og forudsigelig, understøttes den lokale erhvervsudvikling og bosætning. Lange sagsbehandlingstider kan derimod være dyre for kommunerne og for samfundet som helhed, fordi byggeprojekter forsinkes og i værste fald aldrig bliver til virkelighed. Dermed kan kommunerne gå glip af investeringer, og ultimativt kan det koste lokale arbejdspladser. 

    DI Byggeri anbefaler

    Styrk dialogen mellem ansøger og myndighed

    Ved ansøgning om byggetilladelse bør kommunen tilbyde og opfordre til brug af forhåndsdialog, hvor de forventede udfordringer identificeres. For at sikre, at de udfordringer, der opstår undervejs, håndteres konstruktivt, og at eventuelle ændringer kommunikeres til ansøger, bør kommunerne tildele hver ansøger en fast kontaktperson, som kan sikre fremdriften.

    Det bagvedliggende problem

    Virksomheder og bygherrer oplever ofte, at mangelfuld dialog i opstartsfasen fører til fejl eller mangler i ansøgningsmaterialet. Uden en fast kontaktperson opstår der let misforståelser undervejs, og det kan være svært for virksomheden at få fat i den rette medarbejder. Det skaber uforudsigelighed, og potentielle udfordringer bliver først håndteret sent i forløbet, hvilket kan forsinke byggeprojekter i stå og deraf følgende omkostninger for bygherrer og udførende.   

    Gevinster for virksomheden

    Virksomheden opnår langt større forudsigelighed i processen. Udfordringer bliver tidligt identificeret og løses på et tidligt tidspunkt, hvilket gør det muligt at planlægge byggeprocessen effektivt, disponere materiel og håndtere rekruttering af medarbejdere i rette tid.  

    Gevinster for kommunen

    Kommunen modtager mere fuldstændige og korrekte ansøgninger fra start, hvilket sparer forvaltningen for tidskrævende genbehandlinger. Samtidig opbygger kommunen et image som en proaktiv samarbejdspartner, der tager ansvar for den lokale erhvervsudvikling.   

    Fastsæt lokale servicemål – for sagsbehandlingstid og brugertilfredshed – og offentliggør resultaterne

    Kommunen bør fastsætte lokale servicemål for byggesagsbehandlingstiderne og sikre, at aktuelle sagsbehandlingstider kommunikeres åbent, eksempelvis på kommunens hjemmeside og i det tekniske udvalg. Kommunen bør ligeledes arbejde systematisk med feedback fra ansøgerne om deres oplevelse af sagsbehandlingen, eksempelvis gennem tilfredshedsmålinger.

    Det bagvedliggende problem

    Når en kommune ikke har klare eller offentlige mål for sine sagsbehandlingstider, svæver virksomhederne i det uvisse. Lange og uforudsigelige ventetider gør det umuligt for virksomheder at lægge realistiske tidsplaner for investeringer. I værste fald medfører den manglende gennemsigtighed, at bygherrer helt opgiver at investere i kommunen.   

    Gevinster for virksomheden

    Virksomhederne får gennemsigtighed og et klart datagrundlag at navigere efter. Det mindsker den økonomiske risiko, fordi de ved, hvornår de forventeligt kan stikke spaden i jorden, hvilket giver tryghed til at igangsætte nye projekter.    

    Gevinster for kommunen

    Servicemålene fungerer som et internt styringsværktøj for forvaltningen og det tekniske udvalg, så der kan reageres hurtigt, hvis sagsbehandlingstiderne skrider. Ved systematisk at måle brugertilfredshed kan kommunen løbende optimere sin service og fastholde lokale arbejdspladser og investeringer, som ellers kunne gå tabt.

    Styrk den interne koordinering

    Byggesager berører ofte flere fagområder og dermed flere forskellige kommunale afdelinger. For at undgå unødige forsinkelser bør kommunen sikre tidlig og parallel koordinering mellem byggesagsbehandling og andre relevante myndighedsområder som fx miljø- og naturbeskyttelse, planlov, kystlinje og museumslovgivning. Integrerede IT-systemer og velbeskrevne procedurer kan understøtte denne koordinering.

    Det bagvedliggende problem

    En byggesag involverer ofte mange forskellige kommunale afdelinger. Hvis disse afdelinger arbejder i "siloer" uden tæt koordinering, opstår der sekventiel sagsbehandling, hvor en sag ligger stille i én afdeling og venter på godkendelse fra en anden. Dette unødige bureaukrati og de uklare snitflader forlænger de samlede sagsforløb markant.   

    Gevinster for virksomheden

    Virksomheden oplever en samlet, strømlinet og hurtigere proces, fordi de kommunale tilladelser koordineres parallelt. Det fjerner frustrationen over at skulle agere postbud mellem forskellige kommunale forvaltninger.   

    Gevinster for kommunen

    Kommunen minimerer interne flaskehalse og optimerer sit eget ressourceforbrug. Integrerede IT-systemer og faste procedurer gør sagsgangene lettere for medarbejderne og ruster organisationen til en mere agil og effektiv opgaveløsning.

    Brug digitale løsninger og kunstig intelligens

    Byggesagsbehandlingen omfatter store datamængder, og derfor bør kommunerne have fokus på at bruge digitale løsninger, der kan understøtte og optimere datahåndteringen.  Hvor det er muligt, bør kunstig intelligens anvendes til at automatisere simplere dele af sagsbehandlingen, så ressourcer kan prioriteres til de mere komplekse byggesager.

    Det bagvedliggende problem 

    Byggesagsbehandling involverer ofte store datamængder. Tunge, manuelle arbejdsgange i selv simple sager opsluger uforholdsmæssigt mange personaleressourcer i forvaltningen. Det skaber unødigt administrativt "bøvl", der forlænger ventetiden for alle typer sager og koster penge for erhvervslivet.   

    Gevinster for virksomheden

    Simple standardsager (f.eks. mindre erhvervsbyggeri eller carporte) kan godkendes næsten øjeblikkeligt via automatisering. Det fjerner administrative byrder og sikrer, at virksomhederne hurtigt kan komme videre med mindre projekter uden at skulle vente i månedsvis.   

    Gevinster for kommunen

    Ved at lade kunstig intelligens og digitale løsninger klare de rutineprægede og simple opgaver frigøres vitale ressourcer hos kommunens sagsbehandlere. Medarbejderne kan i stedet bruge deres faglighed på de komplekse byggesager, hvilket nedbringer den generelle sagsbehandlingstid og fremtidssikrer kommunen mod mangel på arbejdskraft.   

    Brug risikobaseret stikprøvekontrol og faste procedurer

    Med de nye krav til livscyklusanalyser, hvor bygherren skal dokumentere bygningens samlede klimapåvirkning, kompliceres kommunernes opgave med at kontrollere dokumentationen i byggesager yderligere. Hvis stikprøvekontrollen bliver for omfattende, kan det medføre længere sagsbehandlingstid og øget administrativt arbejde. Derfor bør kommunerne anvende ressourcerne målrettet og basere stikprøvekontrollen på en vurdering af risikoen i den enkelte sag. Der bør samtidig udvikles ensartede procedurer på tværs af kommunerne for, hvordan dokumentationen skal afleveres og kontrolleres.

    Det bagvedliggende problem 

    De skærpede nationale krav til klimadokumentation risikerer at udløse et enormt administrativt kontrolarbejde, som kan fastlåse forvaltningen. Hvis hver kommune opfinder sine egne, uigennemskuelige krav til, hvordan dokumentationen skal afleveres, skaber det stor forvirring og ekstra administrativt tidsforbrug hos virksomhederne.   

    Gevinster for virksomheden

    Faste og gennemskuelige procedurer for aflevering af klimadokumentation giver virksomhederne klare retningslinjer at arbejde efter. Det minimerer det administrative bøvl og reducerer risikoen for, at projekter forsinkes i slutfasen på grund af dokumentationskrav.   

    Gevinster for kommunen

    Kommunen sikrer, at den overholder lovgivningen uden at drukne i bureaukrati. Ved at anvende en risikobaseret tilgang målrettes kontrollen der, hvor sandsynligheden for fejl er størst, frem for at kontrollere alt slavisk. Det sikrer en klog og ansvarlig brug af de kommunale medarbejderes tid

  2. 2

    Enkle og ensartede rammer for udbud og fysisk planlægning

    Bygge- og anlægsprojekter er ofte omkostningstunge og har lange tidshorisonter, og derfor er det vigtigt at sikre transparens, sikkerhed og forudsigelighed i processen og myndighedsbehandlingen. Byggeriet trives bedst under enkle og ensartede rammevilkår, hvor unødvendig detailregulering undgås, og aftalegrundlaget er tydeligt for alle parter.

    Kommunerne har et ansvar for at reducere bureaukratiet og sikre, at kontraktvilkår og planstrategier er afbalancerede, letforståelige og i overensstemmelse med anerkendte standarder.  

    DI Byggeri anbefaler

    Sikre fair fordeling af opgaver med håndværkerlister

    Benyt håndværkerlister med løbende rul for at sikre transparens og klare rammer og inviter til et årligt håndværkermøde, hvor kommunen informerer om kommende bygge- og anlægsopgaver og processen om kommunale udbud.

    Det bagvedliggende problem

    Hvis de kommunale udbud er unødigt komplicerede, uigennemskuelige eller indeholder urimelige vilkår, kan det afholde de lokale virksomheder fra at byde på opgaverne. Manglende information om kommunens kommende projekter gør det desuden svært for de lokale håndværksvirksomheder at planlægge deres kapacitet og ressourcer i tide. 

    Gevinster for virksomheden

    Gennem faste håndværkerlister og årlige orienteringsmøder får virksomhederne gennemskuelighed og mulighed for at planlægge ordrebøger og mandskab i god tid. De enkle udbudsvilkår gør det desuden mindre tidskrævende og mere attraktivt at byde på de kommunale opgaver.   

    Gevinster for kommunen

    Kommunen sikrer sig bredere konkurrence og flere kvalificerede bud, hvilket ofte fører til bedre priser og højere kvalitet i udførelsen. Dialogen på håndværkermøderne styrker samtidig tilliden og samarbejdet mellem kommunen og det lokale erhvervsliv. 

    Udform rammeudbud af håndværkerydelser med klare rammer og vilkår

    Når kommunen benytter rammeaftaler til bygge- og anlægsopgaver, bør disse være enkle, gennemsigtige og lette at administrere for både kommune og leverandører. Kommunen bør desuden fastsætte mindstetimepriser for at sikre, at overenskomstvilkår reelt kan overholdes.

    Det bagvedliggende problem

    Rammeaftaler kan udvikle sig til administrative monstre, der tynger både kommunens egne medarbejdere og leverandørerne med unødigt bureaukrati. Samtidig ses det ofte, at urealistisk lave timepriser i udbud presser markedet så hårdt, at det i praksis bliver umuligt for de vindende virksomheder at overholde gældende overenskomster og ordentlige løn- og arbejdsvilkår. 

    Gevinster for virksomheden

    Erhvervslivet slipper for tunge administrative byrder ved fakturering og dokumentation. Introduktionen af mindstetimepriser sikrer en fair konkurrence på lige vilkår, hvor ordentlige virksomheder med overenskomst ikke underbydes af usunde prismodeller.   

    Gevinster for kommunen

    Kommunen får en langt lettere administrativ hverdag, og de fastsatte mindstetimepriser fungerer som et effektivt værn mod social dumping, hvilket sikrer, da kommunen derved kan garantere, at overenskomstmæssige vilkår overholdes på de kommunale matrikler. 

    Undgå fravigelser til AB-systemet

    Kommunerne bør anvende de anerkendte bygge- og anlægskontrakter (fx AB 18) efter “følg-eller-forklar”-princippet for at sikre gennemskuelighed og tillid. Fravigelser skaber usikkerhed for alle parter og fører til skævvridning af aftaleforholdet. Fravigelser skaber desuden frustrationer, et ringere samarbejdsklima, falsk tryghed for bygherren og flere tvister.

    Det bagvedliggende problem

    Når kommuner indskriver egne "særregler" og fravigelser i de ellers balancerede standardaftaler (AB-systemet), skævvrides aftaleforholdet til ugunst for entreprenøren. Det skaber uforudsigelighed, frustrationer og et dårligere samarbejdsklima, og det giver kommunen en falsk tryghed, som i sidste ende ofte fører til dyre og langvarige retstvister.   

    Gevinster for virksomheden

    Entreprenører og håndværkere kender spillereglerne på forhånd og skal ikke bruge dyre advokattimer på at finkæmme udbudsmaterialet for skjulte, kommunale særkrav. Det skaber tryghed, gennemskuelighed og tillid.   

    Gevinster for kommunen

    Kommunen minimerer risikoen for konflikter og voldgiftssager under og efter byggeriet. Projekterne kan gennemføres i et sundere og mere konstruktivt samarbejdsklima, hvilket sikrer bedre fremdrift og færre uforudsete ekstraregninger.

    Sikre forudsigelige krav i den tidlige fysiske planlægning

    Undgå markante ændringer i krav til i byggeprojekter, hvor lokalplansarbejde er nødvendigt. Tidlige aftaler – fx i startredegørelser - bør ikke ændres undervejs medmindre der opstår væsentlige grunde. Opstår der alligevel behov for ændringer skal dette ske tidligt og i tæt dialog mellem alle parter. Tidligt i processen bør der være klarhed over SAVE-registreringer, bebyggelsesprocenter o.lign., så et byggeri ikke skal projekteres forfra flere gange.

    Det bagvedliggende problem

    Det er ekstremt omkostningstungt for bygherrer og rådgivere, hvis kommunen ændrer kurs midt i et lokalplansarbejde. Hvis afgørende parametre som bebyggelsesprocent eller bevaringsværdier (SAVE-registreringer) først fastlægges sent, risikerer bygherren at skulle starte forfra med projekteringen flere gange, hvilket medfører store økonomiske tab og massive forsinkelser.   

    Gevinster for virksomheden

    Bygherren og investorerne opnår den nødvendige forudsigelighed til at turde satse på projekter i kommunen. Det økonomiske tab minimeres, når man kan regne med de tidlige aftaler og ikke risikerer at skulle betale for at projektere det samme byggeri om og om igen.   

    Gevinster for kommunen

    Planlægningsprocesserne bliver mere effektive og strømlinede, fordi forvaltningen og politikerne tvinges til at tage de principielle drøftelser tidligt i forløbet. Det sparer administrative ressourcer og sikrer, at vigtige byggeprojekter hurtigere kan realiseres.

    Koordiner råstofplaner og kommuneplaner

    Kommunerne bør arbejde systematisk med at indarbejde regionernes råstofplaner i de kommunale planstrategier, så udnyttelse af nødvendige råstofressourcer kan ske forud for anden anvendelse. Dette sikrer den fremtidige forsyning af råstoffer og reducerer konflikter mellem arealudvikling og råstofindvinding. Målet er at fastholde adgangen til de råstoffer, der ikke kan erstattes gennem genanvendelse og øget genbrug, og at undgå fordyrelser og øget CO2-belastning som følge af et utilstrækkeligt udbud eller øgede transportafstande fra grusgrav til byggeplads.

    Det bagvedliggende problem

    Der opstår ofte konflikter, hvis den kommunale planlægning (f.eks. udlægning af nye boligområder) ikke tager højde for regionens råstofplaner og de områder, der er rige på sand, grus og ler. Hvis råstofindvindingen bremses af lokal byudvikling, trues den fremtidige forsyning til byggeriet, og det skaber unødige konflikter mellem parterne.   

    Gevinster for virksomheden

    Branchen sikres en stabil og lokal forsyning af de nødvendige råstoffer, hvilket holder transportomkostningerne og CO2-udledningen nede. Samtidig giver faste dialogfora entreprenørerne en stemme og en klar indsigt i fremtidige rammevilkår.   

    Gevinster for kommunen

    Kommunen minimerer arealkonflikter i sin langsigtede planlægning. Ved at koordinere på tværs af myndighedsniveauer og med erhvervslivet undgår man at fastlåse værdifulde råstofarealer og sikrer en mere harmonisk og bæredygtig lokaludvikling.

    Understøt udviklingen af erhvervshavne

    Kommuneplanlægningen skal anerkende havnenes nationale og regionale betydning, herunder hensynet til havnenes kritiske erhvervs- og samfundsfunktion. Derfor bør havnearealer vægtes væsentligt i forhold til lokale ønsker om byudvikling og boliger ved vandet. Dette kan ske ved at sikre infrastruktur, adgangsforhold og beskyttelse/udvikling af havnearealer til erhvervsformål.

    Det bagvedliggende problem

    Mange erhvervshavne oplever et voldsomt pres fra kommunale ønsker om at omdanne havnearealer til attraktive boligområder og rekreative formål. Når boliger rykker tæt på erhvervshavnen, fører det uundgåeligt til naboklager over støj, støv og trafik, hvilket indskrænker havnevirksomhedernes drift, truer kritiske forsyningslinjer og bremser den tunge erhvervsudvikling. 

    Gevinster for virksomheden

    Virksomheder, der er afhængige af søtransport og havneinfrastruktur, får langsigtede og trygge rammer til at investere i deres produktion og faciliteter. De sikres vitale adgangsforhold og nødvendig plads til logistik og drift uden frygt for restriktioner som følge af nye naboboliger.   

    Gevinster for kommunen

    Kommunen sikrer og fastholder vigtige, blå arbejdspladser samt en kritisk infrastruktur, der ofte har stor regional eller national betydning. Selvom boliger ved vandet kan være fristende på kort sigt, sikrer bevarelsen af erhvervshavnen en mere robust og differentieret lokaløkonomi på lang sigt. 

  3. 3

    Kommuner skal gå foran i den bæredygtige omstilling

    Den bæredygtige omstilling stiller nye krav til både materialevalg og projektdesign. Kommunerne bør tage aktivt ansvar for at reducere klimapåvirkning, fremme genanvendelse og styrke biodiversiteten – både som myndighed og bygherre. Ved at integrere klima- og miljøhensyn i alle faser af bygge- og anlægsprojekter kan kommunerne sikre, at nye tiltag bidrager positivt til den fremtidige udvikling.

    DI Byggeri anbefaler

    Prioritér energirenovering

    Krav til offentligt ejede bygninger skærpes gennem Energieffektivitetsdirektivet og Bygningsdirektivet. Kommunerne spiller allerede en central rolle i den udvikling, og de bør gå forrest i den grønne omstilling både som myndigheder og bygherrer ved at udarbejde og implementere strategiske planer for energirenovering af den kommunale bygningsmasse, hvor indsatser prioriteres, tidsfastsættes og sammentænkes med regulering, vedligehold, drift og finansiering.

    Det bagvedliggende problem

    EU-lovgivningen (herunder Energieffektivitetsdirektivet og Bygningsdirektivet) skærper løbende kravene til offentlige bygninger. Mange kommuner mangler dog en langsigtet, koordineret plan for deres ejendomsportefølje, hvilket fører til ad hoc-løsninger. Når energirenovering ikke tænkes sammen med det løbende vedligehold og driften, går kommunen glip af store synergieffekter, og bygningsmassen risikerer at forfalde eller blive unødigt dyr i drift.   

    Gevinster for virksomheden

    De lokale bygge- og installationsvirksomheder får en klar, langsigtet og forudsigelig pipeline af opgaver. Det giver dem tryghed til at investere i grønne kompetencer, efteruddanne medarbejdere og ansætte lærlinge, fordi de ved, at kommunen vil efterspørge energirenoveringer mange år frem. 

    Gevinster for kommunen

    Kommunen lever op til de skærpede EU-krav og opnår markante besparelser på energiregningen og driften på lang sigt. Samtidig forbedres indeklimaet på skoler, institutioner og arbejdspladser, hvilket gavner både borgere og medarbejdere, alt imens CO₂-aftrykket nedbringes.

    Sæt mål for klimaaftryk i infrastrukturprojekter

    Kommunen bør politisk fastsætte konkrete mål for bæredygtighed i infrastrukturprojekter, herunder vejprojekter. Målene kan omfatte reduktion af klimaaftryk, øget genanvendelse af materialer og råstoffer samt reduktion af materialeforbrug gennem smartere design og ressourceoptimering. Der bør samtidig skabes incitamenter til at vælge løsninger, der understøtter den grønne omstilling og sikrer mest mulig værdi af de anvendte ressourcer.

    Det bagvedliggende problem

    Anlægs- og infrastrukturprojekter (som veje, stier og pladser) overses ofte i det grønne regnskab sammenlignet med byggeri, selvom de forbruger enorme mængder ressourcer og traditionelle, CO₂-tunge materialer. Uden politisk fastsatte mål og økonomiske incitamenter i udbuddene fortsætter branchen med at vælge de gængse løsninger, og potentialet for CO₂-reduktioner og designoptimering forbliver uudnyttet.   

    Gevinster for virksomheden

    Entreprenører og rådgivere, der har investeret i klimavenlige løsninger, materialer og maskiner, får endelig mulighed for at bruge deres grønne førerposition som et konkurrenceparameter. Det skaber et marked for innovation og designoptimering.   

    Gevinster for kommunen

    Kommunen opnår reelle og målbare CO₂-reduktioner på anlægsområdet, hvilket bringer den tættere på sine overordnede klimamål. Ved at udfordre branchen på designoptimering kan man desuden ofte reducere det samlede materialeforbrug, hvilket kan føre til en bedre ressourceøkonomi.

    Stil krav om genanvendelse af jord og andre råstoffer

    Kommunen bør politisk forpligte sig til at øge genanvendelsen i anlægsprojekter i samarbejde med bygherrer, entreprenører og forsyningsselskaber. Der bør etableres faste samarbejdsstrukturer og stilles ambitiøse krav i udbud og projekter, så genanvendelsen af jord og materialer øges. Det vil bidrage til at reducere CO₂-udledningen og mindske behovet for indvinding af jomfruelige råstoffer.

    Det bagvedliggende problem

    Der genereres enorme mængder overskudsjord og byggeaffald ved anlægsprojekter, som i dag ofte transporteres over lange afstande til deponi. Samtidig er der mangel på jomfruelige råstoffer (grus, sand og sten). Manglen på faste samarbejdsstrukturer og klare krav i udbuddene gør, at genanvendelige materialer og jord sjældent genbruges lokalt i nye projekter, hvilket belaster både miljøet og økonomien.   

    Gevinster for virksomheden

    Virksomhederne får klare rammer og faste strukturer at arbejde ud fra, hvilket gør det lettere at afsætte eller genanvende materialer direkte på projekterne. Det reducerer udgifter til deponering og indkøb af nye råstoffer samt mindsker tunge transportomkostninger.   

    Gevinster for kommunen

    Kommunen sparer på de lokale råstofressourcer og mindsker den tunge lastbiltransport på de kommunale veje, hvilket reducerer både CO₂-udledning, slid på infrastrukturen og lokale støjgener. Det styrker den cirkulære økonomi lokalt.

    Gør håndtering af byggeaffald enkel og praksisnær

    Kommunerne skal arbejde for ensartede, gennemskuelige og praksisnære rammer for sortering og håndtering af byggeaffald, dette gør sig især gældende på de kommunale genbrugspladser. Når kommunen udfører skærpet affaldstilsyn, bør kommunen vægte en konstruktiv dialog og vejledning, så virksomhederne får en hjælpende hånd til at leve op til de mange og komplekse krav. Ved bynære byggepladser, med begrænset udenomsplads, bør kommunen ligeledes indgå som en aktiv sparringspartner ift. at vejlede om korrekt og praksisnær affaldssortering. Når der kræves miljøkortlægninger før byggeri eller nedrivning, bør disse udføres efter en forhåndsdialog mellem kommune og virksomhed om projektets omfang, så unødvendig overdokumentation undgås.

    Det bagvedliggende problem 
    Håndtering af byggeaffald er forbundet med mange og komplekse krav ift. sortering, tilsyn og dokumentation. Hvis kommunernes krav og praksis varierer, eller hvis rammerne på de kommunale genbrugspladser er uklare og vanskelige at efterleve i praksis, skaber det usikkerhed og unødigt administrativt arbejde for virksomhederne. Særligt ved mindre eller bynære bygge- og nedrivningsprojekter kan pladsforholdene gøre det vanskeligt at etablere omfattende sorteringsløsninger på byggepladsen. Uden tidlig dialog og konkret vejledning risikerer virksomhederne at bruge betydelige ressourcer på at fortolke kravene eller på løsninger, der ikke er tilpasset det enkelte projekts praktiske forhold. 

    Tilsvarende kan krav om miljøkortlægning blive unødigt byrdefulde, hvis omfanget ikke afklares tidligt og i dialog med virksomheden. Det kan føre til overdokumentation, forsinkelser og ekstraomkostninger uden nødvendigvis at forbedre håndteringen af affaldet eller miljøindsatsen. 

    Gevinster for virksomheden
    Virksomhederne får klare og ensartede rammer at arbejde efter både på byggepladsen og ved brug af kommunale genbrugspladser. Det mindsker risikoen for fejl, misforståelser og efterfølgende krav om yderligere dokumentation. En konstruktiv og vejledende tilgang i affaldstilsynet gør det lettere for virksomhederne at efterleve reglerne korrekt og få mest muligt affald recirkuleret. Frem for alene at møde kontrol og sanktioner får virksomhederne mulighed for at afklare konkrete spørgsmål og finde løsninger, der fungerer i praksis. 

    Ved tidlig dialog om affaldshåndtering og miljøkortlægning kan virksomheden planlægge opgaven bedre, tilrettelægge sorteringen mere effektivt og undgå unødige udgifter til håndtering og dokumentation. Det frigør tid og ressourcer til den egentlige bygge- eller nedrivningsopgave. 

    Gevinster for kommunen
    Kommunen kan opnå en bedre og mere korrekt sortering af byggeaffald, når virksomhederne mødes med klare krav, praktisk vejledning og ensartede procedurer. Det styrker efterlevelsen af reglerne og gør affaldstilsynet mere effektivt. En tidlig og løsningsorienteret dialog kan forebygge fejl og konflikter senere i forløbet. Dermed reduceres behovet for gentagne henvendelser, ekstra tilsyn og ressourcekrævende sagsbehandling. 

    Ved at indrette rammerne med blik for de praktiske forhold på byggepladserne og sikre en ensartet praksis på genbrugspladserne fremstår kommunen som en konstruktiv samarbejdspartner. Samtidig understøttes genanvendelse og cirkulær håndtering af byggeaffald.

  4. 4

    En fremtid for flere i byggeriet

    Kommuner og virksomheder har en fælles interesse i, at flest muligt kommer i job, og at alle kompetencer bringes i spil. Kommunerne spiller en central rolle i at motivere til søgning mod de faglige uddannelser og job i private virksomheder uanset baggrund og køn. Dette kan blandt andet ske gennem opkvalificeringsforløb i jobcentrene, grundig vejledning af unge i folkeskolerne og samarbejde med erhvervslivet og uddannelsesinstitutioner.

    Etabler en erhvervsplaymakerfunktion

    Kommunerne bør etablere en erhvervsplaymakerfunktion eller udpege en fast koordinator med ansvar for samarbejdet mellem folkeskoler og lokale virksomheder. Funktionen bør være et tydeligt og tilgængeligt kontaktpunkt. Erhvervsplaymakeren bør koordinere obligatorisk erhvervspraktik, juniormesterlære, fritidsjob og praksisfaglige forløb. Funktionen har til formål, at gøre det lettere for virksomhederne at indgå i samarbejder med skolerne ved at være én indgang til kommunen, formidle kontakt til relevante skoler og elever samt understøtte planlægningen og den praktiske gennemførelse af forløbene.

    Det bagvedliggende problem 

    Selvom der politisk er et stort ønske om mere praksisfaglighed, juniormesterlære, fritidsjob og obligatorisk erhvervspraktik, strander initiativerne ofte i praksis. Skolerne mangler overskud og kontakter til at koordinere med erhvervslivet, og virksomhederne ved ikke, hvem de skal henvende sig til. Uden et systematisk samarbejde går værdifulde brobygningsforløb tabt.   

    Gevinster for virksomheden

    Virksomhederne får én enkelt, fast indgang til kommunens skoler. Det bliver langt lettere at rekruttere praktikanter, lærlinge og ungarbejdere til fritidsjob, hvilket sikrer en tidlig fødekæde af unge, der får smag for branchen.   

    Gevinster for kommunen

    Folkeskolerne aflastes administrativt og får lettere ved at løfte de lovbundne krav om erhvervspraktik og praksisfaglighed. Det styrker udskolingselevernes motivation og giver dem et mere realistisk indblik i arbejdslivet, hvilket kan mindske skoletræthed.   

    Styrk kendskabet til erhvervsuddannelser i i UU-vejledningen

    Kommunerne skal sikre, at uddannelsesvejledere har opdateret viden om erhvervsuddannelser og aktivt formidler de mange karrieremuligheder, som en faglig uddannelse giver. Informationsarrangementer, messer og vejledningsforløb skaber gode rammer for oplysning om karriereveje til elever og ikke mindst deres forældre, der spiller en afgørende rolle i unges uddannelsesvalg.

    Det bagvedliggende problem

    Mange unge – og ikke mindst deres forældre – lider under fordomme om, at en erhvervsuddannelse er en blindgyde rent karrieremæssigt. Hvis uddannelsesvejlederne overvejende har fokus på de gymnasiale uddannelser, eller mangler opdateret viden om de moderne karriereveje i byggeriet, guides de unge udenom faglige uddannelser, hvilket forstærker manglen på faglært arbejdskraft.   

    Gevinster for virksomheden

    Byggebranchen sikres, at de unge og deres forældre præsenteres for de reelle, attraktive karrieremuligheder, der findes i branchen (f.eks. videreuddannelse til bygningskonstruktør, ingeniør eller selvstændig). Det øger tilgangen af motiverede lærlinge.   

    Gevinster for kommunen

    Kommunen opnår en mere balanceret fordeling af de unge på ungdomsuddannelserne, hvilket matcher det reelle behov på det lokale arbejdsmarked. Det reducerer risikoen for fremtidig strukturel arbejdsløshed og styrker det lokale skattegrundlag. 

    Bring nye kompetencer i spil i byggeriet

    Byggebranchen mødes i dag af nye krav til blandt andet miljø, arbejdsmiljø, tilbud og dokumentation, hvilket har skabt et behov for nye kompetencer. Kommunen bør understøtte, at ledige akademikere og andre faggrupper matches med lokale byggevirksomheder. Det kan være med til at imødekomme byggebranchens behov for nye kompetencer som følge af stigende krav til blandt andet miljø, arbejdsmiljø, dokumentation og tilbudsgivning

    Det bagvedliggende problem

    Byggebranchen mødes i disse år af massive, nye krav til dokumentation, klimaregnskaber (LCA-beregninger), arbejdsmiljø og komplekse udbudsprocesser. Mange mindre og mellemstore byggevirksomheder mangler de administrative og akademiske ressourcer til at løfte denne byrde, hvilket hæmmer deres vækst, mens der samtidigt går ledige akademikere rundt i jobcentrene uden forankring på arbejdsmarkedet.   

    Gevinster for virksomheden

    Virksomhederne får tilført helt nye, nødvendige kompetencer, som gør dem i stand til at vinde udbud, håndtere miljødokumentation og professionalisere deres administration. Det frigør tid for mester til at fokusere på driften og det faglige arbejde på byggepladsen.   

    Gevinster for kommunen

    Jobcentret får et konkret og effektivt værktøj til at nedbringe ledigheden for mennesker med lange og mellemlange uddannelser ved at tænke i utraditionelle faglige match. Ved at flytte ledige over i vækstorienterede private virksomheder reduceres de kommunale forsørgelsesudgifter markant. 

Daniel Mølgaard Jensen

Daniel Mølgaard Jensen

Chefkonsulent