Fagligt netværksarrangement: Overgangen fra EPD til CE mærkning
DI Byggeri inviterer til fagligt netværksarrangement med fokus på CE-mærkning og inklusion af bæredygtighed under den nye byggevareforordning.
Indhold
På arrangementet vil vi diskutere vigtige spørgsmål, såsom:
- Hvilke metoder skal bruges til at deklarere bæredygtighed i ydeevnedeklarationen fremover?
- Hvordan bliver miljødata verificeret, når de skal være en del af ydeevnedeklarationen?
- Hvem laver reglerne for antagelser og scenarier, når der ikke er et EPD program bag?
- Hvad er ”Group of Notified Bodies”?
- Må jeg stadig have EPD’er, når jeg skal deklarere bæredygtighed som en del af CE-mærket?
Kom og bliv klogere på disse emner sammen med os og hør, hvordan andre virksomheder planlægger denne overgang.
Målgruppe
Arrangementet er målrettet byggevareproducenter og andre aktører med interesse for bæredygtighedsinformation på byggevarer, og er åbent for alle DI Byggeris medlemmer.
Pladserne fordeles efter først-til-mølle princippet.