Byggeriets Årsdag 2024
Deltag i DI Byggeris Årsdag den 28. maj 2024, og bliv en del af en spændende dag med dybdegående fokus på branchens fremtid.
Konferencen byder på en unik mulighed for at dykke ned i branchens vigtigste trends, herunder generativ kunstig intelligens, bæredygtighed og karriereveje i bygge- og anlægsbranchen.
Vi vil sætte spot på forskellige byggematerialers potentialer i forhold til fremtidens grønne omstilling. Og vi vil samle handsken op fra Byggeriets Handletank for Bæredygtighed ved at fokusere på, hvordan handletankens anbefalinger kan blive til virkelighed.
Tre spor og underholdning
Der kan vælges mellem tre forskellige spor, hvor vi går i dybden med udviklingen indenfor henholdsvis infrastruktur og forsyning, uddannelser og kunstig intelligens.
I forlængelse af konferencen tilbyder vi et godt grin sammen med R8dio, og vi slutter af med netværksarrangement og middag på toppen af Industriens Hus.
Konferencen henvender sig til DI Byggeris medlemmer og inviterede samarbejds-partnere. Der er begrænset antal pladser.
Generalforsamling
Forud for konferencen afholder DI Byggeri ordinær generalforsamling. I forbindelse med generalforsamlingen udsendes der en officiel indkaldelse med dagsorden. Men det er muligt at tilmelde sig både generalforsamling og konference allerede nu.