Arrangement

Byggeriets Årsdag 2026

Ansvar, handlekraft og forandring i bygge- og anlægssektoren

Gå direkte til programmet her

Bygge- og anlægsbranchen leverer løsninger på samfundets udfordringer. Vi renoverer og bygger danskernes boliger og dækker erhvervslivets og velfærdssamfundets behov for tag over hovedet. Vi forbinder Danmark med veje, broer, havne og jernbaner – og når forsvaret skal styrkes, eller vi skal tilpasses klimaforandringer, er byggevirksomheder uundværlige.

Tirsdag den 19. maj 2026 omdanner DI Byggeri Industriens Hus til et centrum for ansvar, handlekraft og forandring . På tre scener sætter vi fokus på det ansvar, der påhviler branchen, og den handlekraft, der knytter sig til, at byggeriet kan fastholde og udvikle sin samfundsmæssige nøgleposition. Vi adresserer bl.a. de problemstillinger, som knytter sig til Danmarks forsvar og sikkerhed, betydelige infrastrukturinvesteringer, klimatilpasning og den grønne omstilling, som kræver handling – områder, hvor bygge- og anlægssektoren er en primær aktør og leverer konkrete løsninger.

På årsdagen byder vi alle interesserede velkommen – fra beslutningstagere, bygherrer og meningsdannere til virksomhedsledere, fageksperter, specialister fra branchen – til en spændende og inspirerende dag præget af netværk, debat og håbefulde perspektiver for fremtiden. Deltag og vær med, når DI Byggeri viser, hvordan mod, styrke og samarbejde skaber forandring og sætter aftryk – for vores medlemmer og for hele Danmark.

Vi glæder os til at se dig til en dag, hvor vi sætter retning mod et stærkt og bæredygtigt samfund, og hvor udvikling, håb og handlekraft bliver omsat til konkret indflydelse.

Under tilmeldingslinket kan du tilmelde dig både årsdagen og generalforsamlingen. 

Tip: Flip telefonen for at se alle tre scener 

Program Byggeriets Årsdag 2026

    • 09:00-10:30 Generalforsamling

    • 10:30-11:00 QUIZ-show: Er der en voksen tilstede i værdikæden?

      Ansvar på afveje? Dyst om viden om produktdata, byggevarer og roller i værdikæden i vores quiz-show!

    • 11:05-11:45 Den Sorte Svane – dokumentaren der rystede Danmark

      Få unikt indblik i tilblivelsen af Danmarks mest sete dokumentar og mød holdet bag Den Sorte Svane.

    • 11:50-12:20 Byggebranchen – en del af løsningen på lokale udfordringer

      Hvordan skaber vi lokale løsninger, der styrker udvikling, grøn omstilling og arbejdspladser?

    • 12:25-13.20 Arbejdslyst er mere end løn

      Om arbejdslyst, fællesskab og det vi mistede, da vi gjorde arbejdslivet til selvrealisering – og hvordan vi får det igen.

    • 13:30-14:00 Ungefællesskaber: Hvad betyder det for unges trivsel?

      Unge i dag stiller høje krav til fællesskab, mening og tilhørsforhold. Men hvad betyder fællesskaber for unges trivsel, og hvilken rolle spiller arbejdspladsen?

    • 14:05-14:35 Kommune-lotteri: Hvad betyder dit postnummer for din byggesag?

      Samme tegninger. Samme regler. Samme byggeri. Meget forskellige byggesagsbehandlingstider.

    • 14:40-15:00 Bygge-wisserne med gæst Andreas Keil (S)

    • 15:05-15:35 Verden i brand – strategier for overlevelse eller vækst

    • 15:40-16:10 Når Danmark opruster - kan byggeriet følge med?

      Kan byggeriet levere, når Danmark opruster? Vi ser på barrierer, løsninger og kommende projekter.

    • 16:15-16:55 Spar på energien

      Politikere og eksperter debatterer energirenovering af case-huse – hvad er den bedste løsning?

    • 16:50-17:20 Megaprojekter i Danmark – når det politiske spænder ben

      Vi stiller skarpt på et centralt samfundsproblem: Hvorfor ender store politiske visioner gang på gang som megaskandaler, og hvordan kan samspillet mellem politiske ambitioner og projektrealiteter styrkes?

    • 10:30-11:00 Videnskaben er klar: det er tid til et Byggestop!

      80% mindre nybyggeri – det er det planeten har brug for. Kom og hør brandtalen for byggestop!

    • 11:05-11:30 Ørsted Talk: Mangfoldighed og inklusion som forretningsdriver

      Hør hvordan mangfoldighed, inklusion og virksomhedsvækst hænger uløseligt sammen.

    • 11:35-12:05 Kan vi renovere os ud af boligkrisen?

      Danmark behøver flere boliger. Skal vi bygge mere og nyt, eller kan vi renovere os ud af boligkrisen?

    • 12:15-12:40 Bag fjendens linjer: Vi hacker live – kan din virksomhed holde stand?

      Vi hacker live – og viser de 5 råd, der gør din virksomhed sværere at ramme. Tag en kollega med.

    • 12:45-13:10 Hvem lukker døren for hackerne i byggeriet?

      Er byggeriet særligt sårbart over for cyberangreb – og hvad betyder det i praksis?

    • 13:15-13:45 Boligkrisen er over os. Hvad gør vi?

      Hvad skal der til for at løse den akutte boligmangel i København og andre store byer?

    • 13:55-14:55 Aldrig har noget så tungt bevæget sig så meget

      Mindre forbrug. Mere genbrug. Ansvar for CO₂ og råstoffer. Betonbranchens ambitiøse 2030 plan.

    • 15:00-15:35 Danske virksomheder i Ukraine: Strategier, udfordringer og genopbygning

      To ekspertperspektiver på erhvervsliv, sikkerhed, infrastruktur og geopolitik i Ukraine.

    • 15:40-16:10 Genbrug der giver mening – fakta, fordele og fremtid

      Bliv inspireret af konkrete eksempler på byggegenbrug i praksis, i både stor og lille skala.

    • 16:20-16:40 En verden af udfordringer med Lars Sandahl Sørensen live fra Grønland


    • 16:45-17:15 EU’s digitale produktpas er på vej – men hvilke data skal i passet og hvad kræver det af virksomheden?

      EU indfører ét fælles, digitalt produktpas (EU DPP) for fysiske produkter på det Europæiske marked, herunder også byggevarer.

Middag & bar

    • 18:00-22:00 Tale under middagen: Alexander Kjerulf