Byggejura til morgenkaffen
Start dagen med 30 minutters online undervisning
DI Byggeri introducerer "Byggejura til morgenkaffen" – 30 minutters online undervisning om vigtige emner indenfor byggeriet. Deltag via Teams i et let tilgængeligt og uformelt format, der gør juraen praktisk og relevant for alle på byggepladsen.
Den 25. februar 2025
Denne gang sætter vi fokus på betaling af ekstraarbejder. Hvilke betingelser skal være opfyldt, før der kan kræves betaling for ekstraarbejder? Og hvad siger AB 18?
Den 25. marts 2025
Denne gang sætter vi fokus på tid. Hvilke betingelser skal være opfyldt, før at ekstra tid er lig ekstra penge? Og hvad siger AB 18?