Online kursus

Byggejura, når du arbejder for forbrugere

Er du klar til at skærpe dine juridiske færdigheder, når du arbejder for forbrugere? Dette onlinekursus sætter dig i førersædet, når det kommer til at indgå aftaler og løse konflikter med din kunde.

Med dette onlinekursus bliver du klædt på til at forstå og håndtere forbrugeraftaler i praksis. Du får en praktisk introduktion til de mest centrale regler og vilkår, herunder standardvilkårene i AB-Forbruger, samt et overblik over byggesagen fra start til slut, fra aftaleindgåelse til aflevering og håndtering af mangler og tvister.

På kurset vil vi dykke ned i vilkårene i AB-Forbruger samt i de spørgsmål, der oftest giver anledning til usikkerhed og konflikter. Vi hjælper dig med at forstå de grundlæggende principper for bl.a. aftaleindgåelse og håndtering af ændringer og forsinkelser. Indholdet af de tre kursusgange er:  

Målgruppe

Kurset henvender sig til alle, der udfører arbejde for forbrugerkunder.

Kursets indhold

Kurset foregår på Microsoft Teams og kræver aktiv deltagelse, bl.a. gennem diskussioner af praktiske eksempler og quizzer. Det forventes derfor, at man deltager med mikrofon og kamera tændt.

Bemærk, at det ikke er et krav, men at det anbefales, at man deltager alle tre gange for at få fuldt udbytte af kurset. Kursusbevis udstedes alene til kursister, der har deltaget alle tre gange.

Hvad får du ud af at deltage?

  • Du opnår en praksisnær forståelse af AB-Forbruger, så du bedre kan indgå og håndtere forbrugeraftaler uden unødvendige juridiske risici.
  • Du lærer at navigere sikkert gennem alle faser af byggesagen - fra tilbud og kontraktindgåelse til aflevering og håndtering af mangler og tvister - og får redskaber til at forebygge og løse konflikter effektivt.
  • Du får mulighed for at deltage aktivt i diskussioner og arbejde med konkrete eksempler, hvilket sikrer, at den juridiske viden omsættes til praktiske færdigheder, som du kan bruge direkte i dit arbejde.