Overenskomst og priskurant for murerarbejde - Provinsen
Kurset giver dig en forståelse af murer- og murerarbejdsmandsoverenskomsten, priskuranten for provinsen samt arbejdsmandspriskuranten. Du får svar på de mest stillede spørgsmål om overenskomsten samt indblik i, hvordan du arbejder med akkorder.
Overenskomsten og priskuranten er ofte årsag til konflikt, ligesom de giver anledning til mange spørgsmål. Det er vigtigt for alle virksomheder at have godt styr på reglerne, så der ikke udbetales for meget i løn eller bliver lavet uhensigtsmæssige akkorder.
På kurset ser vi nærmere på overenskomsten samt priskuranten for både svende og arbejdsfolk. Du vil blive opdateret på de seneste ændringer og få gennemgået de væsentligste bestemmelser herunder med fokus på kapitel 8 resultatløn.
Følgende emner vil blive gennemgået på kurset:
- Det overenskomstmæssige grundlag for priskuranten
- Overenskomstens kapitel 8 Resultatløn
- De forskellige former for akkord
- Priskurantens opbygning
- De generelle bestemmelser
- Priskurantens enkelte afsnit
- Priskuranten for murerarbejdsmandsarbejde
Du vil efter endt kursus være i stand til at kontrollere og kritisere regnskaber og vil have en forståelse af priskurantens opbygning og formål. Du vil ligeledes være i stand til at kunne finde de relevante bestemmelser i overenskomsten og anvende disse, ligesom du selvstændigt vil kunne orientere dig i priskuranten og være i stand til ved selvstudie at forbedre dit kendskab til priskurantens anvendelse.
Målgruppe:
Murermestre, byggeledere samt ledende medarbejdere der har ansatte der arbejder på akkord.
Det lærer du:
Efter kurset kan du undgå de typiske faldgruber og du kan dermed spare virksomheden for unødvendige omkostninger. Din arbejdsgang bliver også mere effektiv, da du hurtigere kan svare på spørgsmål. Efter kurset kan du også sikre, at jeres håndtering af medarbejdersager og praksis er i overensstemmelse med de gældende regler.