Online webinar

Tilbudslovens ophævelse – nye rammer for udbud og tilbud i bygge- og anlægsbranchen

Start dagen med 30 minutters online undervisning, hvor vi denne gang sætter fokus på den kommende ophævelse af tilbudsloven og de væsentligste ændringer i udbudsloven, som får betydning for bygge- og anlægssektoren.

På webinaret gennemgår vi:

  • Hvilke overordnede ændringer følger af ophævelsen af tilbudsloven?
  • Vil det fortsat være muligt at få adgang til budsummer og forbehold umiddelbart i forlængelse af licitationen?
  • Hvilke muligheder og risici medfører den større fleksibilitet for både ordregivere og tilbudsgivere?
  • Hvad betyder ændringerne for SMV’ernes adgang til offentlige opgaver og for konkurrencen i branchen?
  • Hvilke krav gælder fremover om indhentning af mindst tre tilbud, og hvordan bør ordregivere tilrettelægge deres indkøb?
  • Hvordan arbejder vi uden de kendte begreber ”underhåndsbud”, ”licitationer” mv.?
  • Hvornår træder reglerne i kraft?

Vi slutter af med DI Byggeris vigtigste anbefalinger og opmærksomhedspunkter.

Webinaret er praksisnært og henvender sig til alle, der beskæftiger sig med udbud, tilbud og kontrakter – uanset om du er entreprenør, rådgiver eller bygherre.