Netværk

Netværk for CE-mærkning

DI Byggeris netværk for CE-mærkning knytter sig til byggevareforordningen samt de regler og krav, som udspringer af denne.

DI Byggeris netværk for CE-mærkning består af en række forskellige virksomheder, dog primært producenter og distributører. Netværket har fokus på byggevareforordningen, og de muligheder og udfordringer, der følger med forordningen. I netværket drøftes alt fra de overordnede politiske linjer i DI Byggeris arbejde med forordningen til mere konkrete problemstillinger. Netværket fungerer også som platform for at give deltagerne mulighed for at udveksle erfaringer med CE-mærkning.

Netværket for CE-mærkning anvendes også som informationskanal for de medlemmer, der interesserer sig for den europæiske byggevaredagsorden. Dette kan f.eks. være aktuelle emner, der behandles i Orgalim, Construction Products Europe (CPE) eller Bolig- og Planstyrelsens følgegruppe relateret til byggevareforordningen.

Netværket mødes cirka fire gange årligt, med mulighed for afholdelse af ekstra møder, hvis der er behov for det. Som medlem af netværket har man rig mulighed for at være med til diskutere den europæiske byggevaredagsorden, ligesom man løbende vil blive opdateret med nyeste viden på området. Endelig får du lejlighed til at møde repræsentanter fra virksomheder på tværs af branchen og udbygge dit netværk.

Hvis netværket for CE-mærkning kunne have interesse for dig og din virksomhed, eller du har nogle spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Emil Engel Magnussen.