Arrangement

Generalforsamling for Dansk Beton og betonforeningerne 2023

Foreningerne inviterer medlemmerne til de årlige generalforsamlinger den 21. april 2023.

Program for dagen

09:00 Morgenmad og registrering
09:30 Generalforsamling i Betonvareforeningen
10:15 Pause
10:30 Generalforsamling i Fabriksbetonforeningen
11:15 Pause
11:30 Generalforsamling i Betonelement-Foreningen
12:30 Frokost
13:30 Generalforsamling i Dansk Beton
14:20

Vejledning om grøn markedsføring
V/Christina Toftegaard Nielsen, forbrugerombudsmand

Grøn Beton, Bæredygtig Beton, Bæredygtig Betonpris, Bæredygtig Beton initiativ…. termer vi har anvendt i årevis. Men må vi det ? Det har vi fået forbrugerombudsmanden til at komme og gøre os klogere på.

14.50

Klima, energi og CO2-afgifter
V/Anne Højer Simonsen, vicedirektør for Klima, Grøn omstilling
og Energi i Dansk Industri

DI har ambitiøse klimamål og en plan, der sikrer en grøn omstilling, som går hånd i hånd med vækst, beskæftigelse og eksport af danske løsninger til
resten af verden. DI arbejder for at sikre de bedste rammevilkår for
virksomhederne i den grønne omstilling både nationalt og internationalt.
Hvad betyder DI's klimapolitiske arbejde for betonbranchen? Det vil vicedirektør Anne Højer Simonsen give et bud på.

15:10

Pause

15:40 ESG rapportering er lige om hjørnet -
både for større og mindre virksomheder
V/Marie Gad, chef for Global udvikling og bæredygtighed i Dansk Industri

Fra 2024 vil de første virksomheder blive omfattet af en ny form for bæredygtighedsrapportering, hvor det fremadrettet vil være lovpligtigt at rapportere inden for områderne miljø, sociale forhold samt ledelse, også kaldet ESG. Det er vi nødt til i betonindustrien også at begynde at forberede os på.
16:00 Beton mellem gadedør og havelåge
V/Torben Dam, Landscape Architect associate professor, Skov & Landskab, Københavns Universitet

Klimakrav er trådt i kraft men omfatter pt kun bygninger. På sigt skal vi også se på den grønne omstilling af det som foregår mellem hoveddør og havelåge. I det rum er nogle af betonbranchens produkter også i spil, og måske er det ikke klimakravene som fylder mest. Biodiversitet forventes at blive en endnu større udfordring.
16:20

Fremtidens investeringer
V/Simon Stig-Gylling, ESG Manager,
PFA Pension
Investeringer skal ikke alene i fremtiden give det bedste afkast, men skal også imødekomme regulative krav om grønne investeringer. Hvordan går en af Danmarks største pensionskasser til den dagsorden, hvad prioriteres, og hvordan vil det blive rullet ud i fremtiden.

16:40

Teaser: Kommunikation og formidling fra en upopulær branche
V/William Atak, adm. direktør for ATAK Nordic A/S

Betonbranchen har periodisk været upopulær. Det er branchen nu igen pga betons relative store bidrag til CO2-aftrykket fra bygge- og anlægssektoren. Men til forskel fra tidligere tiders upopularitet, så foregår kommunikation og formidling på sociale medier, hvor beton som materiale udskammes og til tider udsat for reelle shitstorms.
Hvordan håndterer vi det? 
William Atak er hyret af Dansk Beton til at gennemføre en workshop til maj for medlemsvirksomhederne og vil pitche det, som  deltagerne på workshoppen tager med hjem.

16:55

Opsamling i salen

17:00

Fadøl på tagterrassen

Mulighed for at gå til hotellet og tjekke ind, hvis du har valgt overnatning på Scandic Spectrum.

19:00

Middag på toppen af DI

Praktiske oplysninger

Det er gratis at deltage i hele arrangementet i forbindelse med generalforsamlingerne. 
Dog opkræves et gebyr på 500 kr. ved udeblivelse uden afbud.

Tilmelding skal ske senest den 10. april 2023.

Overnatning
Der er forhåndsreserveret værelser på hotel Scandic Spectrum, som er et helt nyt hotel tæt på DI. Værelser skal bestilles inden den 31/3.
Ved tilmelding kan du vælge overnatning, hvis der stadig er ledige værelser efter 31/3.
Afregningen af værelset sker direkte på hotellet.

Priser:
Enkeltværelse inkl. morgenmad: ca. 1600 kr. 
Dobbeltværelse inkl. morgenmad: ca. 1700 kr.

Ledsagere
Ledsagere er meget velkomne til dagen. De har mulighed for at deltage i frokost, eftermiddagsprogram særligt for dem og middagen.

Eftermiddagsprogram: Der arrangeres en særlig guidet tur igennem København med arkitektonisk fokus, da København er arkitekturhovedstad i 2023. Læs mere her. 
OBS: Turen gennemføres kun ved mere end 10 ledsagere. 

Afbud
Afbud bedes meddelt til koordinator Lone Stendal, og der bedes udstedt en fuldmagt til en anden repræsentant.
Afbud kan ske senest 19. april uden beregning: Telefon 2437 2188 eller Lost@di.dk
Ved udeblivelse opkræves et ”No-show gebyr” på 500 kr.

Fuldmagt
Hvis du er forhindret i at deltage i generalforsamlingen, kan fuldmagten udfyldes her på siden senest den 21. april 2023, kl. 09.00.
Hvis den afgives til bestyrelsen, vil fuldmagten videregives til bestyrelsen i de sektioner, som medlemmet tilhører.

Regnskaber
Udleveres i henhold til vedtægterne.

Alle medlemmer modtager en mail med indkaldelse til deres generalforsamling jf. vedtægterne.

Bestyrelserne glæder sig til at se alle til generalforsamlingerne.

Vel mødt.