Arrangement

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling i Dansk Byggeindustri

I henhold til § 13 i vedtægterne for Dansk Byggeindustri indkaldes hermed til ekstraordinær generalforsamling med forslag om at opløse Dansk Byggeindustri. Arrangementet afholdes online tirsdag den 26. september kl. 10.00-12.00.

Bestyrelsen for Dansk Byggeindustri indkalder til ekstraordinær generalforsamling med det formål at opløse Dansk Byggeindustri. Der er endvidere forslag om at fordele formuen i Dansk Byggeindustri til de underliggende sektioner ud fra samme fordelingsnøgle, som de har betalt kontingent efter.

Den ekstraordinære generalforsamling afholdes online tirsdag den 26. september kl. 10.00-12.00.

Dagorden

  1. Valg af dirigent
  2. Optælling og godkendelse af delegerede
  3. Afstemning om at opløse Dansk Byggeindustri
  4. Beslutning om formuens anvendelse
  5. Evt.

Det skal bemærkes, at Dansk Byggeindustri kan kun opløses, såfremt det vedtages på to på hinanden følgende generalforsamlinger med kvalificeret majoritet – dvs. med 2/3 majoritet. Det er kun delegerede fra de underliggende sektioner, som har stemmeret ved de ekstraordinære generalforsamlinger. Se vedtægterne her

Hvorfor forslag om opløsning af Dansk Byggeindustri?

I forlængelse af sammenlægningen af DI Dansk Byggeri og DI Byg er der samlet knap 600 medlemsvirksomheder i indenfor industriområdet i DI Byggeri. Langt hovedparten af disse har ikke tilvalgt et medlemskab af en af de underliggende sektioner til Dansk Byggeindustri.

Det skyldes blandt andet, at nuværende vedtægter, kontingentstruktur og aktiviteter ikke er tilpasset de nye muligheder, som er skabt med etableringen af DI Byggeri.

Industrisektionen som det nye Dansk Byggeindustri

Bestyrelserne i Dansk Byggeindustri og Industrisektionen foreslår følgende plan for at skabe en stærkere platform for samle industrivirksomhederne i DI Byggeri:

1)        At nedlægge branchesammenslutningen Dansk Byggeindustri

2)        At overføre aktiviteter fra Dansk Byggeindustri til Industrisektionen

3)        At foretage navneskifte for Industrisektionen til Dansk Byggeindustri

4)        At ændre vedtægterne og kontingentstruktur for Industrisektionen, så de tilpasses det organisatoriske setup i DI Byggeri

Søren Cajus

Søren Cajus

Chef for Dansk Byggeindustri

Johanne Eriksen

Johanne Eriksen

Branche- & Foreningskoordinator