Kunstig intelligens i byggeriet – gode eksempler og nye muligheder
Formålet med dette webinar er at give en introduktion til kunstig intelligens og ChatGPT. Derudover vil vi vise eksemler på lavthængende frugter med kunstig intelligens i byggeriet. Oplægsholderen er stifter Henrik Stemann, TheSkyAI.
Webinaret afholdes den 17. august fra kl.15.00-16.00
Kunstig intelligens er i rivende udvikling, og teknologien har et stort potentiale for at skabe værdi i byggeriet.
På webinaret vil vi i særlig grad sætte spot på Generative AI, der er en type kunstig intelligens (AI), som selv kan skabe originalt indhold - herunder tekst, billeder, videoer, musik og meget mere uden behov for menneskelig indgriben.
Generative AI kan blive vigtigt værktøj i byggebranchen for at optimere designprocesser, øge bæredygtighed, reducere omkostninger og risici samt forkorte byggeprojekters tidsramme. Teknologien kan også optimere virksomheders interne forretningsprocesser, kundehåndtering og kvalitetssikring.
Til dette webinar vil Henrik Stenmann give en introduktion til Generative AI og vise, hvordan konkrete værktøjer kan skabe værdi inden for byggeriet.