Gulvbranchens fyraftensmøde om fugtmåling
Gulvbranchens fyraftensmøde holdes hos Hammelsvang A/S, Bøgekildevej 26, 8361 Hasselager.
Kære medlemmer af Gulvbranchen
Vi glæder os til igen at invitere jer til fyraftensmøde, denne gang i Jylland!
Efter en spændende og velbesøgt samling i Herlev, er det nu tid til, at vi kommer til Hasselager. Vi håber at kunne samle en stærk gruppe af jer for at dele viden, erfaringer og styrke vores netværk i branchen.
Fyraftensmøderne giver en unik mulighed for at fordybe sig i aktuelle emner, diskutere branchens udfordringer og løsninger, og ikke mindst lære af hinanden. Din deltagelse er afgørende for at skabe et levende forum, så vi ser frem til, at du er med og engagerer dig i debatten!
Dato: 12. december 2024
Tid: Kl. 14:00 – 16:00
Sted: Hammelsvang A/S, Bøgekildevej 26, 8361 Hasselager
Emne: Fugtmålinger
På mødet sætter vi fokus på vigtigheden af korrekte fugtmålinger i støbte undergulve. Vi gennemgår Gulvfaktas afsnit om fugtmålinger og præsenterer de forskellige målemetoder. Derudover vil vi få en juridisk gennemgang af kravene til kvalitetssikring omkring fugtmålinger med afsæt i AB18 og Gulvbranchens standardforbehold.
Vi sørger for, at der bliver rig mulighed for spørgsmål, og I får også lejlighed til at stifte bekendtskab med de forskellige fugtmålingsapparater og -metoder, der er beskrevet i Gulvfakta.
Oplægsholdere:
- Louise Heger Nielsen: Advokat, Enemærke & Petersen – vil dele indsigt i den juridiske side af kvalitetssikring
- Kim Risgaard Sildorf: Fagteknisk konsulent, Gulvbranchen – vil præsentere Gulvfaktas fugtmålingsmetoder
Vi ser frem til et inspirerende møde med jer!
Bemærk: For at mødet kan gennemføres, kræves minimum 15 tilmeldte.
Tilmelding
Det er gratis for medlemmer af Gulvbranchen at deltage, dog kræver det tilmelding senest den 5. december 2024 .
De bedste hilsner
Gulvbranchen