Gulvbranchens kursus om fugtmålinger 5. februar 2025
Teknologisk Institut, Gregersensvej 1, 2630 Taastrup

Bliv flyvefærdig i fugtmålinger
Fugt kan sætte dit gulv over styr, skabe konflikter og koste på bundlinjen.
Derfor dykker vi dybt ned i fugtmålingerne på dette gratis specialdesignede kursus, hvor fugtmålingswizz Tommy B. Jacobsen fra Teknologisk Institut underviser i destruktive fugtmålinger.
Kurset er for dig, som vil have helt styr på de forskellige målemetoder til bestemmelse af fugt i undergulvet og forstå teknikken bag. Der vil være rig mulighed for at stille både kloge og dumme spørgsmål, så du aldrig mere kommer i tvivl om, hvad du skal gøre, hvis du står med et støbt undergulv i beton, EPS-beton med cementbaseret pudslag på toppen eller noget helt tredje.
Kurset er ikke at forveksle med Gulvbranchens fyraftensmøde om fugtmålinger, hvor vi gav en indflyvning i jura, risiko og målinger.
På dette kursus er nørderiet i højsædet!
Kurserne afholdes på Sjælland, Fyn og Jylland med første kursus den 5. februar på Teknologisk Institut.
Underviser: Tommy B. Jacobsen, Teknologisk Institut, hovedforfatter på Gulvfaktas afsnit om destruktive fugtmålinger i støbte undergulve
Emne: Destruktive fugtmålinger i støbte undergulve
Tidspunkt: Den 5. februar kl. 13.00-15.00
Forplejning: Kaffe og kage undervejs
Pris: Det er gratis at deltage i kurset, men tilmelding er bindende
Ved evt. no-show fremsendes faktura på 500 kr. ekskl. moms.
I tilfælde af færre end 10 tilmeldinger bliver kurset aflyst.