Arrangement

Tag med Kabel- og Ledningssektionen på studietur til Island

Tag med dine kolleger i branchen på inspirerende tur til Island onsdag den 2. – fredag den 4. september

Program

Onsdag

  • Lavafelter ved Grindavik: Vi kører gennem lavafelterne ved Grindavik, hvor 3.500 personer blev evakueret i forbindelse med vulkanudbruddet i 2023, og vi hører om entreprenørernes afgørende indsats for at redde kritisk infrastruktur.
  • First Water landbased salmon farm: Et banebrydende islandsk landbaseret lakseopdrætsprojekt designet til at sætte nye standarder inden for bæredygtig akvakultur.
  • Orkuveitan, Reykaviks energiselskab: Guidet tur i deres geothermiske udstilling herunder besøge et Carbfix reinjection borehul. Carbfix arbejder med at omdanner CO2 til sten.

Torsdag

  • Golden Circle: Busrundtur, hvor vi skal opleve nogle af Islands fineste naturoplevelser : Thingvellir National Park, Gullfos og Geyser.

Herudover er der selvfølgelig god lejlighed for at møde og netværke med dine kolleger i branchen.

Pris for deltagelse i studieturen er kr. 3.800+moms + udgifter til fly og hotel, som forventes at ligge på omkring kr. 9.000 kr, hvis du flyver fra Kastrup på det reserverede tidspunkt.

Det er muligt at dele hotelværelse, hvorved prisen på hotel bliver en smule billigere, og det er muligt at købe tilslutningsfly fra/til Jylland, ligesom det er muligt at vælge andre flyafgange.

Flytider:

Onsdag den 2. september Fredag den 4. september
Afrejse: Kastrup 7:20 Afrejse: Keflavik 10:45
Ankomst: Keflavik 8:40 Ankomst: København 15:55

Fly og hotel skal bestilles hos og betales til rejsebureauet BCD Meeting og Event før turen via dette link.