Arrangement

Stenhuggerlaugets generalforsamling 2022

Lørdag den 21. maj 2022 mødes vi på Kongebrogården i Middelfart til en dag fyldt med netværk, inspiration og selvfølgelig årets generalforsamling.

Kongebrogården
Foto: Comwell

TEMA om fremtidens arbejdsmarked

Vi får besøg af fremtidsforsker Jesper Bo Jensen fra Fremforsk, som vil tale om fremtidens arbejdsmarked i relation til vores branches behov.
 
Jesper Bo Jensen er forfatter til en række bøger og har gennem årene skrevet et utal af artikler til tidsskrifter, aviser og antologier. En del kan læses på siden med Fremforsks artikler.
 
Det er mennesker, der er den usikre faktor i fremtiden. Alt det andet - herunder den teknologiske udvikling - har vi nogenlunde check på indenfor de nærmeste 10-25 år.
Men mennesker ændrer retning hele tiden. Det er omdrejningspunktet for Jesper Bo Jensens arbejde med fremtiden og kan genfindes i de emner, han er mest kendt for at arbejde med: Kunder og detailhandel, boligudviklingen, finansielle kunder, medarbejdere og ledelser, tidsånden, trends og nye tendenser, befolkningsudviklingen, tidsforbrug og den moderne familie.

Dertil kommer magtbalancer, politik og de ændrede relationer mellem de hastigst voksende økonomier i østen og de gamle systemer i Europa og USA.

Sociale aktiviteter

Vi skal også på udflugt og nyde en god middag sammen, og jeres ledsagere er som altid meget velkomne til at deltage i dagen. Der er også mulighed for overnatning.
 
Vi glæder os til at se jer.
 
Vel mødt.
Bedste hilsner, 
 
Bestyrelsen for Stenhuggerlauget

Foto: Comwell

Tilmelding

Det er gratis at deltage i selve generalforsamlingen inkl. frokost samt udflugten om eftermiddagen.

Vi håber, at mange ønsker at deltage i festmiddagen om aftenen.
Det er inkl. velkomstdrink, 4-retters festmiddag sam vinmenu og kaffe/ sødt efter middagen.
Det koster kr. 995,- at deltage i aftenarrangementet.

Overnatning

Det er muligt at overnatte på det smukke nyrenoverede hotel Kongebrogården. Du vælger overnatning ved tilmelding.

Dobbeltværelse for 2 personer inkl. morgenmad: Kr. 1310,- 
Enkeltværelser for 1 person inkl. morgenmad: Kr. 1000,-

Læs mere om hotellet og se billeder her: Kongebrogården

Eventuel overnatning dagen før – fredag den 20. maj
Hvis du/I ønsker at overnatte dagen før – bedes I selv kontakte Hotel Kongebrogården. Denne nat inkl. morgenmad afregnes direkte ved afrejsen. Der er ikke lavet en forhåndsreservation i sektionens navn af værelser til dagen før.