Vejbygningssektionens studietur Berlin 2026
Tag med Vejbygningssektionen på studietur til Berlin den 7.-9. juni 2026, og få en enestående mulighed for at komme helt tæt på nogle af Berlins største infrastrukturprojekter!
På turen får vi bl.a. mulighed for at besøge og høre om følgende projekter og temaer:
A 100: Udskiftning af Westend-broen
Den 235 meter lange Westend-bro som er en del af motorvejen A 100 mellem krydsene Kaiserdamm og Spandauer Damm, er ved at blive genopført. Broen er bygget i 1963 og har været udsat for en trafikbelastning langt højere end forudsat; 90.000 køretøjer pr. døgn i 2024. Den oprindelige bro blev revet ned i april 2025 og ny bro er nu under opførelse.
Bygherre: DEGES, Den statslige bygherre fortæller om projektet og inviterer på byggepladsbesøg.
Entreprenør: STRABAG/Donges/ZÜBLIN
Læs eventuelt mere HER.
Jernbaneviadukten over Wollankstraße
"Wollankstraße"-broen, bygget i 1901, ligger mellem stationerne Bornholmer Straße og Wollankstraße. På jernbaneviadukten ligger to spor på S-Bahn-linjen på separate brosektioner og to spor fra den tidligere fjerntrafiklinje på separate broelementer. Da overbygningerne er aldersrelaterede, skal den erstattes med en ny bygning til S-Bahn og fjerntog. Anlægsprojektet indeholder station, spor, renovering af vægge, midlertidige broer, specialkonstruktioner, køreledninger m.v. Alt sammen mens der fortsat kører tog.
Bygherre: DB Deutsche Bahn
Entreprenør: Spitzke, fortæller om projektet og inviterer til byggepladsbesøg.
Læs eventuelt mere HER.
Herudover får vi oplæg fra:
Thomas Østrup Møller, Danmarks ambassadør i Tyskland
Fortæller om Tyskland i dag – hvad der kendetegner landet, og hvilken geopolitisk situation Tyskland står i.
Hans Wicks, DI konsulent i Berlin
Hvordan er det er at drive virksomhed i Berlin? Hvad skal man være opmærksom på, hvis man ønsker at etablere sig i og hvordan kan DI hjælpe virksomheder til at engagere sig i Tyskland.
Bunker tour, Berlin Story Bunker
Udstillingen "Hitler – How Could It Happen?" med dansktalende lydguide.
Sightseeing med madstop
Guidet tur, der kombinerer byens mest ikoniske vartegn, fascinerende historie og autentiske lokale madoplevelser. Byturen giver et historisk overblik over Berlin — fra dets kejserlige fortid og delingen af Øst- og Vesttyskland til den levende, kreative hovedstad, det er i dag.
Turen kombineres med en kurateret madtur med udvalgte steder i Berlin og lokale specialiteter. Gæsterne vil nyde klassisk Berlin-currywurst nær Brandenburger Tor, et afslappet frokoststop ved Holzmarkt ved floden Spree samt kaffe og kage tæt på den tidligere Berlinmur i Mauerpark.
Hold øje med siden her, der kommer løbende information om turen.
Har du spørgsmål til turen, er du meget velkommen til at kontakte Lina Maria Johnsson på limj@di.dk. Vi glæder os til nogle spændende og udbytterige dage i Berlin!
OBS: HUSK AT MEDBRINGE SIKKERHEDSKO
Program
-
-
Kl. 09.25 Ankomst Berlin lufthavn og direkte videre med bus på sightseeing
-
Kl. 16.30 Ankomst hotel - tjek ind og egen tid
-
Kl. 18.45 Mødes i receptionen. Afgang til fods til middag
Restaurant Schildkröte (klassisk tysk restaurant)
-
-
-
Kl. 09.00-12.45 Afgang fra hotel og til The "Wollankstraße" bridge
Frokost kl. 12.00-12.45 - restaurant Literaturcafé
-
Kl. 13.00-16.30 Westend-broen, A 100 + Bunker tur
-
Kl. 17.00 Ankomst retur til hotel
-
Kl. 18.30 Mødes i receptionen. Afgang til middag
Restaurant Macionga (fine dining)
-
-
Pris/tilmelding
Pris
5.000 ekskl. moms pr. person.
Prisen inkluderer fly fra Kastrup til Berlin, to overnatninger på enkeltværelse inkl. morgenmad på Hotel Scandic Berlin Kurfürstendamm. Forplejning (frokost/middag) og guidede ture.
Samme pris for jer, som kommer med tilslutningsfly fra Billund, Aarhus og Aalborg til Kastrup.
Først til mølle princippet
Der er plads til 35 deltagere.
Tilmelding
Du tilmelder dig i højre side. Bemærk, at tilmeldingen er bindende, og betaling skal foretages i forbindelse med tilmelding.
Det er BCD Meetings and Events, som arrangerer turen.
Flytider
Afgang søndag den 7. juni 2026
Fra Kastrup kl. 08.20
Fra Aarhus (via Kastrup) kl. 06.35
Fra Aalborg (via Kastrup) kl. 06.15
Hjemkomst tirsdag den 9. juni 2026
Kastrup (via Kastrup) kl. 14.35
Aarhus (via Kastrup) kl. kl. 18.05
Aalborg (via Kastrup) kl. 17.10
OBS: Ændringer i rejseperiode, rejserute og navn er muligt, men er for egen regning.