Arrangement

Ansvar og pligter efter arbejdsmiljøloven for ledelse og ansatte

Få et bedre arbejdsmiljø ved at få bedre styr på dine forpligtelser i forhold til sikkerhed og arbejdsmiljø i virksomheden.

Undgå også at få en bøde for noget, som I har gjort alt for at undgå, fordi den ansatte tilsidesætter klare og velkendte regler.

Indhold
På gå hjem-mødet får du:

  • En introduktion til, hvordan du som arbejdsgiver er forpligtet til at instruere, føre tilsyn og sikre, at dine folk har den rette uddannelse i forhold til arbejdsmiljøloven.
  • Et indblik i, hvordan et besøg fra Arbejdstilsynet bør forløbe, og hvordan du kan sikre dig, at det bliver et godt besøg.
  • En præsentation af, hvilket ansvar bygherre, projekterende og leverandører har i forhold til arbejdsmiljøloven. Du får også input til, hvordan du kan hjælpe dem til at huske deres ansvar.
  • Eksempler på påbud og retssager, hvor virksomheden er sluppet for tiltale og bøder.
  • Kurset understøttes af materialer, der kan bruges under kurset, og når du er hjemme i virksomheden igen.

Målgruppe
Mestre og medarbejdere med ledelsesfunktioner.

Pris
Deltagergebyret for kurset er 300 kr. ekskl. moms, da 'Dansk Byggeri' finansierer de resterende udgifter til undervisning m.m. Medlemmer af Murersektionen, Træsektionen og Snedkersektionen får 100 % tilskud på deltagergebyret.

Afmeldingsbetingelser
Sektionerne dækker ikke afmeldingsgebyrer og udeblivelser. 'Dansk Byggeris' afmeldingsbetingelser er gældende. Afmelding mere end fem uger før kursusstart er omkostningsfri. Ved afmelding fem til to uger før kursusstart betales 50 % af kursusprisen. Ved afmelding senere end to uger før kursusstart betales fuld pris.