Arrangement

Ekstraordinær generalforsamling samt jule-medlemsmøde i Materielsektionen 2. dec

Indkaldelse til Materielsektionens ekstraordinære generalforsamling samt jule-medlemsmøde den 2. december 2021 på Rungstedgaard, Rungsted Strandvej 107, 2960 Rungsted Kyst

Kære medlem samt associeret medlem i Materielsektionen

Som varslet på medlemsmødet den 23. september 2021 samt i mail af 15. oktober 2021 indkaldes til ekstraordinær generalforsamling samt jule-medlemsmøde i Materielsektionen den 2. december 2021.

På den ekstraordinære generalforsamling vil der kun være et punkt: Afstemning af flytning af Materielsektionens sekretariatsbetjening til Dansk Erhverv.

Materielsektionens sekretariatsbetjening bliver i dag varetaget af Dansk Industri (DI), men som fremlagt og belyst på medlemsmødet den 23. september 2021 har der de sidste år været udfordringer med samarbejdet med DI (Dansk Byggeri) om varetagelse af arbejdsopgaverne og Materielsektionens generelle interesser. Derudover er det ikke muligt i henhold til DI’s vedtægter at have associerede medlemmer i sektionen, som ikke også er medlem af DI, hvilket er en meget stor udfordring for Materielsektionen.

I forbindelsen med afstemningen er der ikke tale om en egentlig vedtægtsændring, idet der kun stemmes om bestyrelsens mandat til at indgå en aftale med Dansk Erhverv (DE) om varetagelse af Materielsektionens sekretariatsbetjening. Men bestyrelsen indstiller til, at der gøres brug af samme regel som ved vedtægtsændringer. Dvs. at såfremt der er 33% eller mere af de afgivne stemmer, der stemmer for, at Materielsektionens sekretariatsbetjening skal forblive varetaget af DI, vil forslaget om at flytte Materielsektionens sekretariatsbetjening til Dansk Erhverv blive forkastet (stemt ned).

Dagsorden til ekstraordinær generalforsamling
Dagsorden udsendes senest tre dage inden afholdelse.

Pris
Gratis deltagelse i dagsprogram, middag samt overnatning for første deltager fra hver medlemsvirksomhed.

Herefter betales jf. nedenstående:

  • Dagsmøde gratis
  • Dagsmøde inkl. festmiddag og ekskl. værelse: 925 kr. ex. moms
  • Dagsmøde inkl. festmiddag og inkl. værelse: 1850 kr. ex. moms

Tilmelding
Senest den 10. november 2021. Ved tilmelding er det vigtigt, at man også husker at tilmelde sig til det gruppemøde, man deltager i.

Eventuelt afbud
Ved afbud senere end den 10. november 2021 faktureres de omkostninger sektionen måtte have.

Fuldmagt
Hvis man er forhindret i at deltage, kan fuldmagt udfyldes via tilmeldingslinket.

Bestyrelsen glæder sig til at se alle medlemmerne.

 

På bestyrelsens vegne

Stine Egsgaard, formand