Online kursus

Byggeriets lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse for AMO (Netbaseret undervisning)

Få konkret viden om arbejdsmiljø samt metoder til at arbejde systematisk og målrettet for at fremme et sikkert og sundt arbejdsmiljø på din arbejdsplads.

Foto: Ricky John Molloy

Online undervisning

Dette er DI Byggeris netbaserede arbejdsmiljøuddannelse for AMO med særligt fokus på bygge og anlæg. Vær opmærksom på, at kun den første dag på uddannelsen foregår ved fysisk fremmøde. De resterende dage foregår undervisningen online via Microsoft Teams. Uddannelsen har samme faglige indhold og lever op til samme lovmæssige krav, som den fysiske version af uddannelsen. Du får grundig indføring i formatet, og der vil også være mulighed for at få hjælp til at være online.

På denne brancherettede uddannelse lærer du bl.a., hvad der skal til for at skabe et godt samarbejde om et sundt arbejdsmiljø på bygge- eller anlægspladsen og i din virksomhed. Det gøres gennem eksempler fra virkeligheden og via praksisnære øvelser.

Udbytte

Du får konkret viden om arbejdsmiljø og metoder til at arbejde systematisk og målrettet for at fremme et sikkert og sundt arbejdsmiljø på din arbejdsplads.

Målgruppe

Kommende og nuværende medlemmer af virksomhedens arbejdsmiljøorganisation, som efter loven skal gennemføre den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse. Kurset er også relevant for andre, der skal beskæftige sig med deres virksomheds arbejdsmiljø, dog primært inden for bygge- og anlægsbranchen.

Kursets centrale fokuspunkter er:
  • Opgaver og pligter for dig, arbejdsmiljøorganisationen og andre
  • Arbejdspladsvurdering (APV) som aktiv proces
  • Analyse og forebyggelse af arbejdsskader
  • Påvirkning af holdninger til et forbedret arbejdsmiljø
  • Udvikling af det psykiske arbejdsmiljø, trivsel og samarbejde
Én fast underviser og relevante gæsteundervisere

På uddannelsen vil du få en fast underviser. Ud over dette bliver uddannelsen også styrket med deltagelse af vores interne arbejdsmiljøafdeling, Byggeriets Arbejdsmiljøbus, Arbejdstilsynet m.fl. Det giver både variation i undervisningen og indsigter direkte fra landets bygge- og anlægsprojekter.

Efter-/videreuddannelse og netværk

Når du deltager på arbejdsmiljøuddannelsen hos DI Byggeri, adskiller vi os bl.a. ved at kunne tilbyde dig relevant (og lovpligtig) efter- og videreuddannelse. Og ud over dette kan du blive medlem af et netværk for andre uddannede arbejdsmiljørepræsentanter og -ledere. På den måde hjælper vi dig på flere måder med at udvikle dine kompetencer i årene, der kommer efter endt uddannelse.

Uddannelsen tilbydes også fysisk

Uddannelsen er modulopbygget på 22 timer og kan også gennemføres fysisk. Læs mere om vores fysiske arbejdsmiljøudannelse for AMO her.

OBS: Vær opmærksom på, at din tilmelding gælder ét og samme kursusforløb. Det er således ikke muligt at tage enkeltdage eller moduler på et andet hold. Eneste undtagelse er afbud på grund af egen sygdom, og i disse tilfælde betaler deltageren for udgifterne til erstatningsdagene.  

Mathilde Heun Fischer

Mathilde Heun Fischer

Sekretær

Praktisk ansvarlig