DI Byggeris kursus for lærlinge
Klæd din lærling på til ansvaret på byggepladsen

Det er ikke altid, at lærlinge gør, helt som man forventer. På kurset samler vi lærlinge fra forskellige fag og virksomheder, og gennem teori og øvelser klæder vi dem på til at gå mere ansvarsfuldt til opgaverne.
Indhold
Lærlingen får indsigt i forhold, der er afgørende for en virksomheds trivsel og omdømme. De rustes til at magte byggebranchens daglige udfordringer, og de får øget bevidstheden om deres eget fag og om nødvendigheden af samarbejdet med andre faggrupper og aktører i byggeprocessen.
Undervisningen kommer blandt andet omkring følgende emner:
- Samarbejde, kommunikation og motivation
- Byggepladsøkonomi og planlægning
- Kvalitetsopfattelse og arbejdsmiljøroller
- Traditioner og holdninger
- Overenskomsternes betydning for den enkelte
Kurset er et internatkursus, og det forventes, at deltagerne overnatter, da der også er undervisning om aftenen.
Målgruppe
Kurset er for lærlinge i DI Byggeris medlemsvirksomheder, der er midt i et uddannelsesforløb. Det er vigtigt, at lærlingen har prøvet at være på en byggeplads 1½ - 2 år inden deltagelse i kurset.
Faglig ansvarlig
Anne Kristine Busch
Chefkonsulent
- Mobil: +45 2189 2424
- Direkte: +45 3377 3000
- E-mail: akbu@di.dk