Den gennemsnitlige byggesagsbehandlingstid i Danmark er steget fra 63 dage i 2021 til 75 dage i 2022. Siden 2017 har der dog også været stigende sagsbehandlingstider. I perioden 2017-2022 er byggesagsbehandlingstiden i gennemsnit steget med over en måned.

Andelen af byggesager, som har en sagsbehandlingstid, der opfylder kommunernes egne servicemål er stort set uændret fra 2021 til 2022.

I 2017 opfyldte tre ud af fire byggesager kommunernes egne servicemål. I 2022 er det i gennemsnit kun hver anden byggesag, som opfylder kommunernes servicemål for sagsbehandlingstid.

Kommunernes servicemål for byggesager varierer alt efter hvilken type af konstruktion der søges tilladelse til. F.eks. har kommunerne et servicemål på 40 dage for enfamilieshuse og simple konstruktioner, mens servicemålene for erhvervs- og boligetagebyggerier er hhv. 55 og 60 dage.

I 2022 overstiger den gennemsnitlige sagsbehandlingstid kommunernes egne servicemål inden for alle typer af byggesager. I gennemsnit er byggesagsbehandlingen kortest for enfamilieshuse og simple konstruktioner, hvor sagsbehandlingstiden i gennemsnit er omkring 70 dage. Omvendt er byggesagsbehandlingstiden længst for etagebyggerier for boliger, hvor sagsbehandlingen i gennemsnit tager 116 dage i 2022. Det vurderes af Kommunernes Landsforening, at sagsbehandlingstiden for etagebyggeri kan hænge sammen med, at nogle byggeansøgninger om etagebyggeri udfordrer den aktuelle lokalplan, hvorfor sagsbehandlingen kan blive længere, jf. KL Servicemålstatistik 2021.

Ligeledes er sagsbehandlingstiderne for alle fem byggesagstyper
steget fra 2021 til 2022.

Der er store regionale forskelle på, hvor lang tid det tager kommunerne at behandle en byggesag. På Bornholm og i Hovedstadsområdet tager hhv. det i gennemsnit fem og fire måneder at få behandlet en byggesag. Omvendt er byggesagsbehandlingstiden kortest i Midt- og Vestjylland samt Sydjylland . Her tager det lidt over en måned at få behandlet en byggesag i 2022.

Der er endnu større forskel fra kommune til kommune på, hvor hur-tigt en virksomhed eller borger kan få svar på en byggesag. Det tager i gennemsnit otte dage at få behandlet en byggesag i Odder, Vallens-bæk eller Vejen. I den anden ende af sagsbehandlingstiderne ligger Allerød, hvor det gennemsnit tager ca. 210 dage at få sagsbehandlet en byggesag, jf. nedenstående figur.

Ses der på de 10 hurtigste og langsomste kommuner, så er der en forskel på ca. syv måneder i ventetid mellem den hurtigste og den langsomste kommune.

Der er fra 2021 til 2022 sket store ryk i de gennemsnitlige bygge-sagsbehandlingstider. Fx er de gennemsnitlige byggesagsbehand-lingstider på Bornholm og Fanø steget med ca. 100 dage på ét år, jf. nedenstående figur.

Kommunernes Landsforening vurderer, at grundet det lavere antal byggesager, så har kommunerne i 2022 indhentet en pukkel af gamle byggesager, der blev påbegyndt i tidligere år. Da sagsbehand-lingstiden for disse byggesager opgøres, når sagen afsluttes, vil nogle kommuner fremgå med væsentlige længere byggesagsbe-handlingstider i 2022 sammenlignet med 2021.

Den store forskel i sagsbehandlingstiderne på tværs af kommunerne har også konsekvenser for byggeomkostninger. I 2022 steg bygge-omkostningsindekset med knap 7 pct. fra 1. kvartal 2022 til 3. kvar-tal 2022.

Det betyder, at hvis man havde ansøgt om byggetilladelse i 1. kvartal 2022 til et enfamilieshus til 4 mio. kr., så ville materiale- og arbejds-omkostninger være steget med op mod 250.000 kr. i 3. kvartal 2022, når byggesagen var blevet behandlet.

På trods af den store forskel i byggesagsbehandlingen på tværs af kommunerne, er der ikke noget der tyder på at der er en sammen-hæng mellem lange byggesagsbehandler og antallet af byggesager i den enkelte kommune, jf. nedenstående figur.

Man kan altså ikke entydigt konkludere, at de kommuner, hvor der er en lang sagsbehandling af byggesager, også har mange byggesa-ger at behandle. Dette tyder på, at der er et stort forbedringspoten-tiale i de kommuner, hvor byggesagsbehandlingen er længst, eller hvor det går i den forkerte retning.

Metode og baggrund for notatet

Kommunernes Landsforening og regeringen indgik i december 2015 en aftale om fælles servicemål for kommunal erhvervsrettet sagsbe-handling. Med aftalen blev der sat mål for bl.a. sagsbehandlingsti-den for byggetilladelser. Som en del af aftalen skulle kommunernes sagsbehandlingstid opgøres og tallene offentliggøres.

Sagsbehandlingstiderne viser den tid, som det i gennemsnit tager at få behandlet en byggesag i kommunerne. Sagsbehandlingstiderne viser antallet af dage, det i gennemsnit tager at få behandlet en sag fra den dato, hvor en fyldestgørende ansøgning er modtaget til tids-punktet, hvor der er givet tilladelse eller afslag. I nogle tilfælde er der ingen eller få sager at beregne ud fra. Det kan bl.a. skyldes, at ikke alle kommuner har haft sager omfattet af hver kategori.

De gennemsnitlige nettosagsbehandlingstider er opgjort som et vægtet gennemsnit af simple konstruktioner, enfamilieshuse, indu-stri- og lagerbygninger, etagebyggeri for erhverv og boliger. Dette kan betyde afvigelser fra andre opgørelser, der ikke har opgjort re-gioner og landsdele som et vægtet gennemsnit. Gennemsnit for re-gioner og landet som helhed er vægtet efter antallet af sager i de en-kelte kommuner.

Sagsbehandlingstiderne er for kalenderårene 2017-2022.

Et byggearbejde må ikke påbegyndes uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen, jf. BR10 § 1.3 stk. 1. Der findes dog ingen regler for, hvor længe kommunen må være om sagsbehandlingen, eller hvor længe der må gå, før kommunen begynder sagsbehandlingen af ansøgningen.

Efter bygningsreglementet fra 2018 (BR18) trådte fuldt i kraft 1. januar 2020 blev den byggetekniske sagsbehandling flyttet væk fra kommunerne og over til certificerede rådgivere. Formålet med det nye bygningsreglement er at få en mere ensartet byggesagsbehand-ling på tværs af landet.