20.01.20 DI Byggeri Nyheder

Se vinderne af DM i Skills inden for byggeri og anlæg

Efter flere måneders træning og tre nervepirrende konkurrencedage er spændingen endelig udløst. Danmarks bedste lærlinge inden for både fag og arbejdsmiljø er fundet ved DM i Skills. Se film fra Skills og listen over vinderne her.

 

De sidste detaljer er lavet, og lørdag lagde eleverne værktøjet fra sig. Tilbage står flotte mesterværker til fremvisning i Bella Centerets haller. Fra smukke spir bygget i træ til året 2020 skrevet i murværk. Vinderne af DM i Skills 2020 blev fejret med klapsalver af en fyldt sal i Bella Centeret, mens de fik overrakt præmier og beviser af statsminister Mette Frederiksen.

Blandt vinderne af DM i Skills er ti medlem hos Dansk Byggeri, imens der blandt vinderne af Arbejdsmiljøprisen kan findes ni medlemmer. En af de elever, der nu kan kalde sig danmarksmester, er Lau Joh Blytt Haubro. Han er ved at uddannelse sig til tømrer og er elev hos Mester Madsen A/S.

- Det er rigtig fedt. Det var jo det, jeg havde håbet på, siger Lau Joh Blytt Haubro.

Flere talenter til bygge- og anlægsbranchen

Underdirektør i Dansk Byggeri Louise Pihl, glæder sig over, at DM i Skills endnu en gang har været med til at skabe opmærksomhed omkring erhvervsuddannelserne.

- Jeg håber, at de unge besøgende er blevet inspireret af deltagernes flotte arbejde, og at flere af dem vil overveje af bruge deres talent på en erhvervsuddannelse. Hvert år bliver jeg selv imponeret over, hvor dygtige og dedikerede deltagerne er, siger Louise Pihl, som selv har fulgt spændt med under konkurrencerne.

Det gode arbejdsmiljø blev hædret

Det var ikke kun det gode håndværk, der blev fejret. Lørdag blev der også overrakt en række priser til de elever fra bygge- og anlægsfagene, som på bedste vis tog højde for sikkerhed og korrekt udførelse af arbejdet under konkurrencen.

- Et ordentligt og sikkert arbejdsmiljø er med til at sikre et godt og langt arbejdsliv. Det er vigtigt, også når man er ung, og det vil vi gerne vise eleverne. Derfor belønner vi de deltagere, som har været rollemodeller for et godt arbejdsmiljø under konkurrencerne, siger Mette Møller Nielsen, der er arbejdsmiljøchef i Dansk Byggeri og formand for Branchefællesskabet for arbejdsmiljø i Bygge & Anlæg, som står bag Arbejdsmiljøprisen.

Nedenfor kan du se alle vinderne inden for byggeri og anlæg og af Arbejdsmiljøprisen.

Vindere af DM i Skills inden for bygge og anlæg

Alubygger:
Marck Christian Sørensen, Tarpgaard A/S , EUC Nordvestsjælland, Tarpgaard A/S

Anlægsgartner:
Ditte Svane Jacobsen, Buus Anlægsgartner A/S, Jordbrugets Uddannelsescenter Aarhus
Matias Dan Olsen, Søndersø, Holmegaard Anlægsgartner ApS, 5 Jordbrugets Uddannelsescenter Aarhus

Anlægsstruktør:
Flemming Toustrup Boel, Anlægsgartner Lauge Bonde ApS, Mercantec
Jonathan Skipper Andersen, Livbjerggård Entreprenørforretning, Mercantec

Brolægger:
Lasse Holmqvist Hansen, Dybdal Brolægning ApS, NEXT UDDANNELSE KØBENHAVN
Martin Kamper Rysgaard, Byager's Brolægning Aps, NEXT UDDANNELSE KØBENHAVN

Bygningsmaler:
Andreas Krøyer, Malermester Hans Larsen Næstved ApS, EUC Sjælland

Bygningssnedker:
Tobias Preilev Hansen, Hoffmann A/S, Roskilde Tekniske Skole

Bygningsstruktør:
Glenn Ebdrup, NCC Danmark A/S, Mercantec
Mads Borup Kristensen, Søren V. Jensen A/S, Mercantec

Elektriker:
Emil Eigenbrod, SIF-Gruppen A/S, TEC

Flisemurer:
Kenny Bech Bruun, Axel Poulsen A/S, Rybners

Glarmester:
Daniel Poulsen, R C Glas & Ramme, EUC Nordvestsjælland

Gulvlægger:
Martin Brøgger Nielsen, Flex Gulvmontering Aarhus, Mercantec

Maskinsnedker:
Benjamin Thusgaard Baun, HTH Køkkener A/S, Herningsholm Erhvervsskole

Murer:
Mikkel Zacho Pryn, Sandholt & Pedersen ApS – Murermestre, EUC Sjælland

Møbelsnedker:
Jacob Jonas Jørgensen, Carl Hansen & Søn Møbelfabrik A/S, Svendborg Erhvervsskole &- Gymnasier

Tagdækker:
Jesper Kragelund Sørensen, Sørens Tagdækning A/S, Learnmark Horsens

Teknisk isolatør:
Nicklas Strandberg, H J Isolering V/ Henrik Jensen, AMU Syd.

Tækkemand:
Anders Helbo, Hemmed Tækkefirma, Den jydske Haandværkerskole

Tømrer:
Lau Joh Blytt Haubro, Mester Madsen A/S , CELF

VVS-energispecialist
Lucas Barkow, Jagtvejens VVS ApS, TEC

_____________________________________________________________________

Vinderne af Arbejdsmiljøprisen inden for byggeri og anlæg

ALU bygger: 

Heine Reimer Justesen, Snoer Alu Aps, EUC Nordvestsjælland

Anlægsstruktør:
Flemming Toustrup Boel, Anlægsgartner Lauge Bonde ApS, Mercantec
Jonathan Skipper Andersen, Livbjerggård Entreprenørforretning, Mercantec

Brolægger:
Lasse Holmqvist Hansen, Dybdal Brolægning ApS, NEXT KØBENHAVN,
Martin Kamper Rysgaard, Byager's Brolægning ApS, NEXT KØBENHAVN

Bygningsmaler:
Kille Falkensten Sten, Malerfirmaet Carsten Sørensen A/S, TECHCOLLEGE                  

Bygningsstruktør:
Lauritz Ploug Hansen, Tc Anlæg A/S, AMU Fyn
Søren Kenneth Haugaard Freisleben, Hansson & Knudsen A/S, AMU Fyn

Flisemurer:
Carlo Sigfred Agerskov, Brdr. Thybo A/S, AARHUS TECH

Glarmester:
Nicolaj Vandet Larsen, Glas Gjerulff, EUC Nordvestsjælland

Gulvlægger:
Martin Brøgger Nielsen, Flex Gulvmontering Aarhus, Mercantec

Isolatør:
Matin Ahmadi, LM Isolering ApS, EUC Nordvestsjælland

Murer:
Anders Lunding Nielsen, Lars Johanning A/S, EUC Syd

Tagdækker:
Jesper Kragelund Sørensen, Sørens Tagdækning A/S, Learnmark Horsens

Tækkemænd:
Marcus Pete Chamberlain, Tækkemand Carlsen, Den jydske Haandværkerskole

Tømrer:
Mads Wunderov Dahl Andersen, J.E. Byg, Tømrer & Snedker ApS, EUC NORD

VVS:
Jonathan Dybvad Nielsen, Hovedgård & Omegns VVS Aps, Herningsholm Erhvervsskole

Elektrikere:
Mads Ploug Nielsen, Jens Kristensen El-Anlæg A/S, Den jydske Haandværkerskole 

 

Relateret indhold