Den 1. september 2021 er DI Byg og DI Dansk Byggeri blevet lagt sammen til branchefællesskabet DI Byggeri. Det betyder, at vi er gået i gang med at bygge om på hjemmesiden. Indtil vi er færdige, kan du opleve, at visse dele af hjemmesiden ikke ser helt rigtige ud. Oplever du problemer eller har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.

26.10.20 DI Byggeri Nyheder

To nye bestyrelsesmedlemmer

Velkommen til to nye bestyrelsesmedlemmer i DI Dansk Byggeri!

Vi er meget glade for at kunne byde velkommen til to nye bestyrelsesmedlemmer i DI Dansk Byggeris bestyrelse – Jesper Kristian Jacobsen, administrerende direktør i Aarsleff og Jesper Arkil, administrerende direktør i Arkil Holding A/S. Herunder kan du læse et kort resume om de to nye bestyrelsesmedlemmer.

Jesper Kristian Jacobsen, Aarsleff

Jesper Kristian Jacobsen er 49 år og har været administrerende direktør i Aarsleff siden 2018. Han er uddannet bygningsingeniør fra Århus Teknikum og har været hos Aarsleff siden 1995, hvor han har været en del af ledelsen de seneste 12 år. Udover sit arbejde i Aarsleff har Jesper stor erfaring med bestyrelsesarbejdet blandt andet som formand for Klimapartnerskab for Byggeri og Anlæg samt bestyrelsesposter i en række virksomheder.

Jesper Arkil, Arkil Holding A/S

Jesper Arkil er 46 år og har været administrerende direktør for Arkil Holding A/S siden 2007. Han er uddannet cand.merc.dat fra CBS i 2002, premierløjtnant af reserven i Flyvevåbnet i 1998 og desuden INSEAD AMP-alumne fra 2009. Udover at være administrerende direktør har Jesper en del erfaring med bestyrelsesarbejde blandt andet som formand for Dansk Infrastruktur og som en del af bestyrelsen for European International Contractors.

Velkommen til DI Dansk Byggeri! Vi glæder os til samarbejdet med dem begge to.

Relateret indhold