Den 1. september 2021 er DI Byg og DI Dansk Byggeri blevet lagt sammen til branchefællesskabet DI Byggeri. Det betyder, at vi er gået i gang med at bygge om på hjemmesiden. Indtil vi er færdige, kan du opleve, at visse dele af hjemmesiden ikke ser helt rigtige ud. Oplever du problemer eller har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.

Foto: Joshua Gross

24.11.20 DI Byggeri Nyheder

Trepartsaftale om flere lærepladser og entydigt ansvar

Regeringen og arbejdsmarkedets parter har indgået en aftale, der skal mindske frafaldet på erhvervsuddannelserne og sikre flere faglærte. Der afsættes 500 mio. kroner årligt fra næste år og frem til en række nye tiltag.

Lørdag den 21. november 2020 blev regeringen, DA, FH, KL og Danske Regioner enige om en trepartsaftale om flere lærepladser og entydigt ansvar. Aftalen, der er en opfølgning på trepartsaftalen fra maj 2020, skal sikre flere lærepladser og fordeler 500 mio. kr. til formålet.

Det er DI’s vurdering, at trepartsaftalen var det samlet bedst opnåelige resultat. Alternativet til en aftale ville formentlig have været ringere for virksomhederne. Virksomhedernes økonomi påvirkes i øvrigt positivt af både AUB-bidraget og praktikplads-AUB, som vil føre til bidragsnedsættelse for virksomhederne samt et (mindre) til alle virksomheder, der opfylder deres måltal. Derudover fastholdes merbidrag og måltal på nuværende niveau i hvert fald indtil 2025. Og hertil kommer en forhøjet lønrefusion under skoleophold.

Klik her for at læse hele trepartsaftalen. 

Nedslag i aftalen

AUB-refusion til lærlinge og elever i 2021

Satserne for AUB-refusion, når lærlingen/eleven er på skole, forhøjes i 2021 med 7 pct. Det er en del af en trepartsaftale, der blev indgået den 21. november 2020. Det omfatter dog ikke korte aftaler, hvor refusionen ikke bliver forhøjet.

I 2. halvår af 2020 er lønrefusionen, når lærlingen/eleven er på skoleophold, ekstraordinært forhøjet med 20 pct. Denne forhøjelse videreføres delvist, da satserne i 2021 forhøjes med 7 pct. – med udgangspunkt i det normale niveau for satserne.

Det gælder for ordinære uddannelsesaftaler, kombinationsaftaler, restuddannelsesaftaler og ny mesterlæreaftaler – og altså ikke for korte aftaler.

En kort aftale er en uddannelsesaftale, der omfatter mindst én praktikperiode og ét skoleophold.

Med trepartsaftalen er der også afsat midler til forhøjet AUB-refusion fra 2022 – dog i mindre omfang.

Uddannelsesaftaler

Fra 1. januar 2022 bliver det kun muligt at indgå én kort aftale mellem samme virksomhed og lærling/elev.

En kort aftale er en uddannelsesaftale, der omfatter mindst én praktikperiode og ét skoleophold. I dag er det muligt at indgå to korte aftaler mellem samme lærling/elev og en virksomhed, men med ”Trepartsaftale om flere lærepladser og entydigt ansvar”, der blev indgået 21. november 2020, bliver det nedsat til én kort aftale med virkning fra 1. januar 2022.

Det relevante faglige udvalg kan give dispensation til at indgå yderligere én kort aftale.

Relateret indhold