Seks nye vejledninger om samarbejde om arbejdsmiljø
DI Dansk Byggeri har i regi af Branchefællesskabet for Arbejdsmiljø i Bygge & Anlæg udarbejdet seks nye vejledninger, der kan hjælpe med at styrke jeres samarbejde om et godt arbejdsmiljø.
De nye vejledninger henvender sig bredt og indeholder viden om, hvilke krav der er til samarbejde om arbejdsmiljø. Det kan f.eks. være organisering af arbejdet med arbejdsmiljø på byggepladser, pligter og ansvar samt krav til arbejdsmiljøuddannelse. Vejledningerne indeholder også eksempler og gode råd.
Samarbejde om arbejdsmiljø i små virksomheder med 1-9 ansatte
Vejledningen beskriver små virksomheders ansvar og opgaver i forhold til samarbejde om arbejdsmiljø. Vejledningen beskriver desuden, hvad der kan samarbejdes om, og hvordan samarbejdet kan ske.
Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med 10-34 ansatte
Vejledningen beskriver krav til organisering af arbejdsmiljøarbejdet, arbejdsmiljøorganisationens (AMO´s) opgaver, arbejdsgiverens og de ansattes pligter i forhold til AMO samt krav om møder i virksomheden.
Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med 35 ansatte eller flere
Vejledningen beskriver krav til organisering af arbejdet med arbejdsmiljø, AMO´s opgaver, arbejdsgiverens og de ansattes pligter i forhold til AMO samt krav om møder i virksomheden.
Arbejdsmiljøorganisationen på byggepladser
Vejledningen beskriver de krav, der er til den enkelte virksomhed til at oprette AMO på en byggeplads. Desuden beskriver vejledningen arbejdsgiverens og de ansattes pligter i forhold til AMO på byggepladsen samt AMO ́s opgaver her. Vejledningen beskriver desuden, hvilke krav der er til sikkerhedsmøder på bygge- og anlægspladser samt krav, der skal efterleves, når man arbejder på en fremmed virksomhed.
Den årlige arbejdsmiljødrøftelse
Vejledningen beskriver krav til og indhold af den årlige arbejdsmiljødrøftelse. Vejledningen indeholder også et konkret eksempel på, hvordan den årlige arbejdsmiljødrøftelse kan gennemføres. Desuden indeholder den et eksempel på, hvordan man kan gennemføre den årlige arbejdsmiljødrøftelse og APV på samme møde.
Arbejdsmiljøuddannelsen
Vejledningen beskriver krav til gennemførelse af både den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse og den supplerende arbejdsmiljøuddannelse med eksempler på indhold af uddannelserne. Desuden indeholder vejledningen krav til udarbejdelse af kompetenceudviklingsplan i virksomheden.