Den 1. september 2021 er DI Byg og DI Dansk Byggeri blevet lagt sammen til branchefællesskabet DI Byggeri. Det betyder, at vi er gået i gang med at bygge om på hjemmesiden. Indtil vi er færdige, kan du opleve, at visse dele af hjemmesiden ikke ser helt rigtige ud. Oplever du problemer eller har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.

25.05.20 DI Byggeri Nyheder

Ny pakke til genstart af eksporten

Den 25. maj 2020 har Udenrigsministeriet sænket priser for eksportrådgivning og lanceret en række tiltag, der skal styrke de danske virksomheders eksportmuligheder og de danske arbejdspladser. Bliv klogere på hvad pakken betyder for dig.

Udenrigsministeriet har lanceret en omfattende eksport- og investeringspakke, der skal styrke de danske virksomheders eksportmuligheder og fastholde danske arbejdspladser.

Blandt de vigtigste tiltag er en markant sænkning af priser for rådgivning hos de danske ambassader, inklusive to gratis modeller. Denne prisreduktion gælder i første omgang i 2020, men forsætter i 2021 i en tilpasset form efter en evaluering i slutningen af 2020. 

Billigere eksportrådgivning for alle virksomheder
Timeprisen for de danske ambassaders eksportrådgivning sænkes markant.

  • Den hidtidige timepris på 995 kr. sænkes nu til 500 kr. for alle virksomheder.
  • Særligt for SMV'er er prisen 250 kr. SMV’er er små og mellemstore virksomheder med op til 250 ansatte og en årlig omsætning på under 375 mio. kr.

Gratis: Fem timer til konkrete eksportspørgsmål
Ambassaderne har en public servicefunktion, hvor de kan besvare ”korte” spørgsmål uden beregning. Det kan fx være eksporttekniske spørgsmål eller grundlæggende markedsinformation, herunder at identificere adresser på lokale virksomheder og lignende. Denne public service udvides nu fra tre til fem timer.

Gratis: 15 timer coronarelateret rådgivning
Handler spørgsmålene specifikt om COVID-19, er de første 15 timer per marked gratis. Spørgsmålene kan fx handle om:

  • coronarelaterede problemer med fri bevægelighed af varer eller personer over grænserne
  • eksporttekniske spørgsmål om moms, afgifter og told
  • særlige regler der påvirker de danske datterselskabers produktionsvilkår på markedet

Hvis rådgivningsopgaven overstiger 15 timer, vil de øvrige timer afregnes ud fra de reducerede priser.

Nyt ”udrykke-hold” med lokal hjælp til SMV’er
Der etableres en ny Eksport- og Jobskabelses-taskforce, der aktivt skal opsøge og rådgive SMV'er i tæt samarbejde med regionale aktører. Der vil være et særligt fokus på at styrke eksporten af danske grønne og bæredygtige løsninger.

Teamet vil kunne hjælpe med:

  • At finde nye markeds- og projektåbninger rundt om i verden
  • At fastholde jobtunge udenlandske investorer
  • At skabe kontakt mellem pressede danske virksomheder og mulige udenlandske partnere, samt tiltrække udenlandske investeringer i vækstsektorer.

Yderligere information
Læs mere om Udenrigsministeriets tiltag på www.eksporthjælp.nu

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Dansk Byggeris Internationale afdeling 

Relateret indhold