09.06.20 DI Byggeri Nyheder

Det er tid til at oplyse virksomhedens resultat for 2019

Har du egen virksomhed, skal du oplyse virksomhedens resultat (over- eller underskud) for 2019 senest den 1. september 2020. Årsresultatet er summen af alle indtægter og udgifter i virksomheden i 2019. Læs hvordan du oplyser årets resultat her.

Fristen er rykket fra 1. juli 2020 for at give mere tid til at få regnskabet på plads her i den aktuelle coronasituation.

Få hjælp
Mange virksomheder har allerede oplyst, men har din virksomhed endnu ikke, kan du få hjælp på skat.dk/oplysnu. Her er der blandt andet en video og guides, der kan hjælpe dig igennem de opgaver, der er forbundet med at oplyse årets resultat.

Du oplyser det via oplysningsskemaet på skat.dk. Det er det, som tidligere hed selvangivelsen.

Har du et selskab?
Er din virksomhed et selskab (fx IVS eller ApS), skal du oplyse årets resultat i TastSelv Erhverv. Du skal i det hele taget oplyse lidt anderledes end for personligt ejede virksomheder.

Læs om årsregnskab og oplysning mv. for selskaber.

Regner du med at have restskat?
Fristen for frivillig betaling af restskat er den 1. juli 2020, ligesom normalt. Efter 1. juli 2020 skal der betales et fast tillæg på 4 % af restskattebeløbet. Forventer du at skulle betale restskat, kan det derfor være en fordel at oplyse inden 1. juli 2020. 

Læs mere om restskat

Relateret indhold