Bemærkninger til Vejdirektoratets driftsudbud 2021
Vejdirektoratet inviterede i efteråret 2020 alle interesserede til at komme med bemærkninger til direktoratets foreløbige udbudsmateriale til brug for direktoratets store driftsudbud i 2021. Læs her mere om DI Dansk Byggeris bemærkninger.
Vejdirektoratets driftsudbud i 2021 kommer umiddelbart til at omfatte mere end 150 delaftaler. Hver delaftale er en selvstændig 4-årig rammeaftale, der udgøres af en entreprisetype i et bestemt geografisk område.
De udbudte opgaver vil blandt andet bestå i løbende renholdelse, reparationer af asfaltbelægninger, autoværn og skilte, drift af trafikledelsessystemer, græsslåning og mindre reparationer af bygværker samt saltning og snerydning af stier og rastepladser i vintermånederne.
DI Dansk Byggeri er den 26. november 2020 kommet med bemærkninger til Vejdirektoratets foreløbige udbudsmateriale. Du kan læse høringsbrevet her.