Den 1. september 2021 er DI Byg og DI Dansk Byggeri blevet lagt sammen til branchefællesskabet DI Byggeri. Det betyder, at vi er gået i gang med at bygge om på hjemmesiden. Indtil vi er færdige, kan du opleve, at visse dele af hjemmesiden ikke ser helt rigtige ud. Oplever du problemer eller har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.

Billede: State of Green
09.11.21 DI Byggeri Nyheder

Klimapartnerskaberne præsenteres internationalt

State of Green har offentliggjort engelsksproget materiale om klimapartnerskaberne og de konkrete resultater. Der er blandt andet lanceret en ny hjemmeside rettet mod et internationalt publikum.

Klimapartnerskaberne mellem regeringen og 14 forskellige erhvervsbrancher resulterede sidste år i en lang række konkrete forslag til tiltag for at reducere CO2-udledningen i Danmark – herunder forslag fra Klimapartnerskabet for bygge- og anlægssektoren. Det er i EU- og global sammenhæng nyskabende på denne måde at involvere erhvervslivet direkte i praktisk gennemførelse af politiske målsætninger.

State of Green har i samarbejde med klimapartnerskaberne udarbejdet engelsksproget materiale om klimapartnerskaberne og de resulterende tiltag, og materialet er nu klar til at blive præsenteret for internationale målgrupper.  Det blev lanceret ifm. et event under COP26 i Glasgow i denne uge med deltagelse af klima-, energi- og forsyningsministeren. Der er desuden blevet lanceret en ny engelsksproget hjemmeside rettet mod et internationalt publikum. 

State of Green er en offentlig-privat organisation, der arbejder for at markedsføre dansk viden og danske teknologier inden for grøn omstilling på internationalt plan.

Læs mere om initiativet og download pdf-publikationen fra State of Green: ”The climate partnerships.”

Her kan du komme direkte til undersiden om bygge- og anlægsbranchen.

Læs mere om Klimapartnerskabet for bygge- og anlægssektoren.

Henrik Teglgaard Lund

Henrik Teglgaard Lund

Chefkonsulent

  • Direkte +45 7216 0224
  • Mobil +45 5184 1332
  • E-mail helu@di.dk

Relateret indhold