Foto: Ricky John Molloy
22.11.21 DI Byggeri Nyheder

Nu kan du sammenligne dit årsregnskab med nøgletal for din branche

DI Byggeri har indsamlet årsregnskaber for virksomheder i bygge- og anlægsbranchen. Vi præsenterer tallene i nyt online dashboard, hvor du kan udvælge regnskabsresultater, soliditetsgrader og investeringsafkast for lige præcis den delbranche, region og virksomhedsstørrelse, som er interessant for dig og din virksomhed.

DI Byggeri har lanceret et nyt interaktivt dashboard på vores hjemmeside. Har du nogensinde tænkt på:

  • Hvilke brancher inden for byggeriet, der tjener bedst?
  • Om der er nogle regioner, hvor virksomhederne har større overskud end i andre?
  • Om de små virksomheder klarer sig bedre end de større?

Alt det og meget mere kan du finde svar på, ved at bruge det nye dashboard, der baserer sig på virksomhedernes regnskabstal fra 2017 til 2020.

Hvis du kender dine egne regnskabsdata, kan du også sammenligne jeres resultater med lige præcis den delbranche, som er relevant for din virksomhed.

- Vi tror på, at vores nye dashboard kan hjælpe vores medlemmer til at få indblik i, om de klarer sig bedre eller værre end virksomheder med samme størrelse og i samme delbranche og område. Det er nemt at klikke sig frem til de relevante nøgletal, og dashboardet kan også bruges til at sammenligne virksomheders økonomiske resultater på tværs af delbrancher, siger Søren Cajus, seniorchefkonsulent i DI Byggeri.

Du kan selv prøve det nye dashboard ved at klikke her.

Søren Cajus

Søren Cajus

Chef for Dansk Byggeindustri

  • Direkte +45 3377 3913
  • Mobil +45 2851 1969
  • E-mail scp@di.dk

Relateret indhold