Hvorfor syn og skøn – og hvad kan du bruge det til?
Husk, det er bygherren, der skal bevise, at der er mangler. Ikke sjældent opstår der tvist om, hvorvidt der er mangler ved et udført stykke entreprisearbejde. Det er bygherren i det konkrete aftaleforhold, der har bevisbyrden for, at arbejdet er mangelfuldt.
Bevisbyrden løftets normalt bedst ved, at der bliver udmeldt et syn og skøn. Har bygherren undladt at få udmeldt syn og skøn, vil entreprenøren ofte blive frifundet for krav i anledning af påståede mangler. Det samme gælder, hvis bygherren først får udmeldt syn og skøn, efter de påståede mangelfulde forhold er blevet udbedrede (for eksempel af en anden entreprenør), idet beviserne i dette tilfælde i vidt omfang vil være gået tabt.
Hvad er et syn og skøn?
Et syn og skøn vedrørende mangler indebærer, at en uafhængig byggesagkyndig – en skønsmand – besigtiger et igangværende eller afleveret arbejde (syn) med henblik på derefter at komme med en vurdering (skøn) af, fx om arbejdet er udført fagmæssigt korrekt, eller om der kan konstateres skader, og hvad årsagen i givet fald er hertil.
Syn og skøn i regi af Voldgiftnævnet
Danner et AB-dokument (for eksempel AB 92 eller AB 18) grundlag for parternes aftale, og er bygherren ikke forbruger, vil syn og skøn som udgangspunkt skulle udmeldes via Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed eller – i tilfælde af at en voldgiftsag allerede er anlagt – den nedsatte voldgiftsret.
Det er den part, der anmoder om syn og skøn, der – i hvert fald i første omgang – skal betale for omkostningerne hertil.
Læs mere om syn og skøn i regi af Voldgiftsnævnet her.
Syn og skøn i regi af domstolene
Er et AB-dokument (for eksempel AB 92 eller AB 18) ikke vedtaget i en aftale mellem to professionelle parter, vil syn og skøn som udgangspunkt skulle ske i regi af de almindelige civile domstole. Det samme gælder, hvis bygherren er forbruger, om end syn og skøn ved forbrugerentreprisetvister også vil kunne fås via de private ankenævn (for eksempel Byggeriets Ankenævn).
Det er muligt at få udmeldt syn og skøn ved domstolene, selv om det ikke sker til brug for en allerede anlagt retssag – i så fald taler man om isoleret bevisoptagelse.
Det er den part, der anmoder om syn og skøn, der – i hvert fald i første omgang – skal betale for omkostningerne hertil.
Læs mere om syn og skøn i regi af domstolene her.
Syn og skøn i regi af Byggeriets Ankenævn
På byggeriets område findes en række private ankenævn, der behandler forbrugertvister, dvs. tvister mellem en forbrugerbygherre og en entreprenør. Et af disse ankenævn er Byggeriets Ankenævn, der bl.a. behandler klager vedrørende maler-, murer-, tømrer-, snedker-, køkken-, stenhugger-, tække-, kloak-, brolægger-, gulv, anlægsgartner- og jordarbejde.
Det er alene forbrugeren, der kan starte en sag hos Byggeriets Ankenævn.
Under ankenævnssagen vil der typisk blive afholdt syn og skøn. Udpegningen af en skønsmand sker automatisk, og parterne skal således ikke anmode herom. I forbindelse med ankenævnets endelig bedømmelse/afgørelse af sagen, træffer nævnet beslutning om fordeling af omkostningerne til syn og skøn mellem parterne.
Den omstændighed, at der er afholdt syn og skøn under en sag ved Byggeriets Ankenævn, afskærer ikke parterne fra at begære syn og skøn under en eventuel senere anlagt retssag ved domstolene.