Foto: Colourbox

04.02.21 DI Byggeri Nyheder

Ny momslåneordning og en udvidelse af A-skattelåneordningen

Regeringen indfører en ny momslåneordning for de små og mellemstore virksomheder og en udvidelse af A-skattelåneordningen. Læs mere om yderligere likviditetstiltag, som regeringen har iværksat.

Coronakrisen påvirker fortsat danske virksomheder, og derfor har regeringen iværksat yderligere likviditetstiltag:

  1. A-skattelåneordningen udvides til også at omfatte betalingerne af A-skat og AM-bidrag i februar og marts. Samtidig vil regeringen give mulighed for, at også store virksomheder kan anmode om lån efter den udvidede A-skattelåneordning.
  2. Den ordinære betalingsfrist for A-skat og AM-bidrag i maj 2021 udskydes med 4 ½ måned for alle virksomheder.
  3. En ny momslåneordning for små og mellemstore virksomheder for den udskudte og ordinære moms, der skal angives og betales 1. marts 2021.

Det oplyser Skatteministeriet i en pressemeddelelse.

Fakta om momslåneordningen:

  • For at styrke små og mellemstore virksomhedernes likviditet yderligere har regeringen besluttet, at SMV’er får mulighed for at låne et beløb svarende til den moms, der skal afregnes 1. marts 2021.
  • Momslånene skal senest tilbagebetales den 1. februar 2022.
  • Det skønnes, at små og mellemstore virksomheder skal indbetale 64 mia. kroner i moms i marts, og den nye ordningen stiller derfor 64 mia. kroner i ekstra likviditet til rådighed.
  • Det forventes, at låneordningen kan åbne for ansøgninger i anden halvdel af marts 2021.
  • Ikraftrædelse forudsætter forudgående lovgivning samt en it-tilpasning.

Betingelser for at være omfattet af låneordningen:

  • Små og mellemstore virksomheder er omfattet af låneordningen baseret på momsangivelsen.
  • For at reducere statens risiko for tab på ordningen og for at overholde EU’s statsstøtteregler vil visse virksomheder ikke være omfattet af ordningen, eksempelvis virksomheder, der er under konkurs, rekonstruktion, tvangsopløsning og likvidation. Der vil ligeledes ske en modregning ved restancer.
Torben Liborius

Torben Liborius

Underdirektør, Chef for Dansk Infrastruktur

  • Direkte +45 7216 0106
  • Mobil +45 2332 3495
  • E-mail tli@di.dk

Relateret indhold