Foto: Getty Images

26.03.21 DI Byggeri Nyheder

Nu er det muligt at ansøge om midler fra arbejdsmiljøpuljen

Private virksomheder med op til 50 ansatte kan fra den 29. marts 2021 søge tilskud til projekter, der forebygger fysisk og psykisk nedslidning og arbejdsulykker.

Arbejdsmiljøpuljen er på 105 mio. kr. årligt og udmøntes fra 2021-2023. Midlerne uddeles til projekter, som forebygger fysisk og psykisk nedslidning og arbejdsulykker blandt medarbejdere. I kan blandt andet søge midler til at afprøve tekniske hjælpemidler eller målrettede rådgivning indenfor arbejdsmiljø. Ligeledes er det muligt at søge tilskud til sundhedsfremmende projekter, såsom projekter der er målrettet styrke- og konditionstræning.

Afprøv tekniske hjælpemidler

Der findes mange forskellige tekniske hjælpemidler på markedet. Derfor kan det være svært at vurdere, hvilket hjælpemiddel der er det rette for jer. Derfor gør arbejdsmiljøpuljen det muligt at søge om tilskud til at leje og afprøve forskellige hjælpemidler i en periode på tre måneder. De tekniske hjælpemidler kan forbedre det ergonomiske arbejdsmiljø og reducere risikoen for arbejdsulykker. Læs mere om muligheden for at ansøge om tilskud til tekniske hjælpemidler her.

Få rådgivning til jeres arbejdsmiljø

En autoriseret arbejdsmiljørådgiver kan tilbyde jer ny viden til at understøtte jeres arbejde med arbejdsmiljø. Via arbejdsmiljøpuljen kan I f.eks. søge tilskud til projekter, der styrker virksomhedens viden om fysisk og psykisk arbejdsmiljø og gør jer i stand til bedre at organisere arbejdet. Ligeledes vil det være muligt at søge tilskud til projekter, som øger viden om forebyggelse af arbejdsulykker. Du kan læse mere om muligheden for arbejdsmiljørådgivning her.

Få vejledning her

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte DI Dansk Byggeri på 72 16 00 00 eller kontakte Byggeriets Arbejdsmiljøbus på 7217 0013.

Du kan læse mere om arbejdsmiljøpuljen her samt finde vejledning og relevante ansøgningsskema.

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte DI Byggeri

Relateret indhold