Den 1. september 2021 er DI Byg og DI Dansk Byggeri blevet lagt sammen til branchefællesskabet DI Byggeri. Det betyder, at vi er gået i gang med at bygge om på hjemmesiden. Indtil vi er færdige, kan du opleve, at visse dele af hjemmesiden ikke ser helt rigtige ud. Oplever du problemer eller har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.

Foto: Colourbox

19.03.21 DI Byggeri Nyheder

Udlandet kalder

Har du en kunde, der har spurgt, om du vil byde på et projekt i udlandet? Eller går du selv med tanker om at prøve kræfter med eksport? Så er der hjælp at hente hos specialisterne i DI.

Eksporteventyret kan starte på mange forskellige måder. Ofte er det noget af et tilfælde, hvor en kunde pludselig henvender sig og er interesseret i din virksomheds produkt eller ydelse. Og her er der mange penge at spare, hvis I allerede i en tidlig fase tager fat i os i DI for at få afdækket, hvordan I bedst går til opgaven.

Byggeriets landevejledninger

Som medlem af DI Dansk Byggeri får du som en del af dit medlemsskab adgang til DI Dansk Byggeris landevejledninger om Norge, Sverige og Tyskland samt minivejledninger om Færøerne og Grønland – og individuel sparring om, hvordan de passer til din konkrete situation.

Disse vejledninger er målrettet håndværkere og entreprenører, der påtager sig midlertidige projekter i udlandet, uden straks at etablere sig med filial eller datterselskab.

Selv ved et kort projekt er der en del ting at holde styr på, men et par konkrete eksempler kunne være:

  • ID-kort i byggeriet, f.eks. ID06 i Sverige og HMS-kort i Norge
  • skat og moms
  • byggelovgivning og arbejdsmiljøregler
  • overenskomster og ansættelsesforhold

Læs mere om byggeriets landevejledninger her

Eksportsparring

Noget af det nye, som kom efter fusionen med DI, er, at du som medlem nu har adgang til en bredere pallette af services. Uanset om det er første gang, du skal i gang med et udenlandsk eventyr, eller om du allerede er godt i gang, men gerne vil blive skarpere, så kan du få sparring og vejledning i DI International Business Development - hos folk, der selv har erfaring med internationalisering fra erhvervslivet.

Her vil I kunne få hjælp med rådgivning om alt fra strategi til eksekvering, og I kan drage fordel af vores netværk blandt DI's medlemmer, DI's egne kontorer i Danmark og i udlandet, samt DI's samarbejdspartnere rundt om i verden.

Læs mere om mulighederne for eksportsparring og international vækst her

Når du skal sende varer på tværs af grænserne

Skal du sende varer eller udstyr på tværs af grænserne, især uden for EU, kan du få glæde af Eksporthåndbogen. Det er salgsafdelingens opslagsværk, når der skal laves tilbud, og forsendelsesafdelingens "bibel", når varerne skal sendes - guiden dækker næsten 190 lande.

Gå til DI's Eksporthåndbogen her

Se mere om dine muligheder på DI Dansk Byggeris internationale portal her

Anita Kurowska Larsen

Anita Kurowska Larsen

Chefkonsulent

  • Direkte +45 7216 0294
  • Mobil +45 2381 2105
  • E-mail anl@di.dk

Relateret indhold